MediaWatch

Panikdagen bliver afløst af computersystem

Fra efteråret skal et særligt udviklet computersystem matche praktiksøgende kommunikations- og journaliststuderende med deres praktiksteder. Det betyder et farvel til den traditionelle panikdag, som vi kender den.

/ritzau/Thomas Emil Sørensen
Foto: /ritzau/Thomas Emil Sørensen

Forårets Store Match Dag, der er bedre kendt som panikdagen, bliver sidste gang, at studerende skal troppe op på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus for at vente på, at starthornet lyder og efterfølgende jagte en praktikplads. Den omdiskuterede panikdag bliver nemlig afløst af et computersystem, der er særligt udviklet til formålet, så de studerende kan sidde der hjemme og blive matchet med en potentiel arbejdsgiver. Det skriver Journalisten.

Årsagen er, at Journalisthøjskolen næste år skal flytte ind i en ny bygning ved Aarhus Universitet, hvor det ikke længere vil være muligt at afholde Store Match Dagen. Derfor er det blevet besluttet at lave en digital løsning, fortæller Pia Færing, der er leder af det fælles praktiksekretariat til fagbladet. Dertil kommer, at panikdagen i realiteten har mistet sin værdi for både de studerende og praktikstederne, fortæller hun.

"For fem år siden fandt der stadig reelle ansættelsessamtaler sted, men det er der ingen, der tør give sig tid til mere. Og derfor er det også spild af en masse menneskers tid, at de skal rejse til Århus for det," siger Pia Færing til Journalisten.

Hvordan det nye it-system er skruet sammen, har hun ikke ønsket at uddybe, før det er blevet fremlagt for Praktikudvalget 20. marts. Men hun oplyser, at der generelt har været positiv respons på modellen fra flere af de store praktiksteder, mens mindre praktiksteder muligvis vil føle, de bliver stillet ringere i konkurrencen om de studerende.

Forsiden lige nu

DF afviser at acceptere Bocks tre krav

Dansk Folkeparti vil ikke vende tommelfingeren opad til de tre krav for den økonomiske ramme i medieforhandlingerne, som Mette Bock har sat op for videre forhandlinger. "Der er stadig lang vej igen," siger partiets medieordfører.

Radio24syv-vært er fyret

Radio24syvs René Fredensborg, der har været vært på radiostationen siden dens opstart, er blevet bedt om at forlade arbejdspladsen med øjeblikkelig virkning.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere