MediaWatch

Enhedslisten: Alle midler i brug for at få Google og Facebook til lommen

Public service-medierne bør oprustes for at modstå pres, og pengene til en oprustning skal findes hos internationale teknologikoncerner som Google og Facebook, mener Enhedslisten.

/ritzau/Jens Dresling
Foto: /Ritzau Scanpix/Jens Dresling

Dansk indhold er under pres fra fremmede stater og internationale koncerner, som i højere og højere grad påvirker den offentlige samtale, og derfor er det forkert at skære i public service-medierne. Det skriver Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, i et debatindlæg i Politiken.

Enhedslisten mener i stedet, at mediedebatten og de kommende politiske forhandlinger på området bør handle om, "hvordan vi opruster vores public service-medier (DR, TV 2, TV 2-regioner og Radio24syv) og om, hvordan vi sikrer et pluralistisk mediebillede med privatdrevne publicistiske medier."

Søren Søndergaard erkender, at det vil kræve ekstra penge. Penge, der skal findes hos internationale teknologiselskaber såsom Google og Facebook.

"Skal der skaffes penge til det, så kommer vi ikke uden om elefanten i rummet: Google og Facebook. Multinationale virksomheder, der har gjort en forretning ud af at formidle indhold, som andre har produceret og/eller betalt for. Med det som udgangspunkt scorer de kassen på annoncer og på at sælge personlige oplysninger om alle os, der bruger deres tjenester. Og stort set uden at betale skat. Resultatet er færre penge både til at producere nyt dansk indhold og til de annoncedrevne dele af de danske medier. Derfor må alle midler tages i brug for at presse Google og Facebook til at bidrage til at skabe det indhold, som de tjener så godt på," skriver Søren Søndergaard i Politiken.

Det nuværende medieforlig udløber ved udgangen af 2018. Regeringen ventes at fremlægge sit udspil for forhandlingerne i den nærmeste fremtid.

Forsiden lige nu

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere