MediaWatch

Debat: Er Trump og Sass Larsen mediernes wakeupcall?

En ny analyse viser, at amerikanerne er blevet støt mere kritiske over for medierne – og det i et omfang, som rækker ud over Donald Trumps kernevælgere. Så måske har både han og Henrik Sass Larsen en pointe, skriver Finn Graversen.

/ritzau/Scanpix/Henning Bagger
Foto: /Ritzau Scanpix/Henning Bagger

DEBAT | Som journalist kan det være lidt svært at finde ud af, hvilken grimasse der passer til Donald Trumps mange udfald mod den presse, der ikke skriver, som han synes.

Man kan trække lidt på smilebåndet med konstateringen, at vi godt ved, at han er bindegal. Eller man kan forarges godt og grundigt over, at verdens mægtigste mand går til et sådant angreb på den frie presse.

Vi kan jo sagtens forklare og forsvare de kritiske historier – og behovet for dem.

Ligeledes kan vi også føle os pikerede over, at Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, går til angreb på pressen med sin udmelding om, at han fremover kun vil give et interview i kvartalet. Samtidig med at partiet investerer i at lægge sine egne interviews ud på de sociale medier med Reimer Bo Christensen.

Nu skal vi endda høre på ham sige, at pressen hyler som stukne grise.

I en kommentar på Berlingske anfører han, at "den klassiske politiske reportage stort set er udgået af det journalistiske repertoire og er blevet erstattet af kommentage og stadig mere konfrontatorisk journalistik".

"Der er et problem"

Men jeg tror, vi begår en seriøs fejl, hvis vi går i forsvarsmode og skyder budbringeren i stedet for at vende blikket indad. Jeg er ikke i tvivl om, at medierne er meget bedre end deres rygte – jeg ser selv som mediebruger masser af fremragende journalistik – men noget tyder på, at der er et problem. Måske er vi i fuld gang med at ødelægge journalistikkens troværdighed, fordi vi ikke lytter til budbringerne.

Samtidig med Sass Larsens udfald uddelte Donald Trump sin Fake News Award, og New York Times gennemgik den liste over journalistik, der blev kritiseret.

Noget var let at svare tilbage på, mens der også var eksempler på journalistik, der rent faktisk var kritisabel – men som også var blevet rettet.

I artiklen fortæller forfatterne dog også om en nylig analyse fra Gallup og Knight Foundation, der fortæller, at amerikanerne generelt har en stadigt mere negativ holdning til medierne. Mange ser medierne som forudindtagede, og f.eks. mener 66 pct. af amerikanerne nu, at de fleste nyhedsorganisationer har svært ved at holde holdninger adskilt fra fakta. I 1984 var tallet 42 pct., og det betyder, at der er mange flere end Trumps tilhængere, der er blevet mere kritiske over for pressen.

Analysen gælder amerikanske medier, men tyder også på, at Sass Larsen kan have opbakning til sine kritiske synspunkter.

Klik-journalistik

Men hvad er så problemet? Er vi blevet dårligere til vores arbejde? Er vi blevet skåret ned, så det hele skal gå lidt for stærkt. Eller er det bare borgerne, der ikke ved, hvad de snakker om og har ladet sig forføre af nogle populister, som ikke bryder sig om den modstand, de får fra pressen?

Selvom det er god latin at sige, at kunden altid har ret, så kan jeg godt finde på at give menigmand noget af skylden for udviklingen. Jeg tror nemlig, at i hvert fald en del af forklaringen kan findes i den digitale udvikling, hvor pressen skubbes i én retning i kraft af de valg, som forbrugerne træffer.

Mange kan tale begejstret om den digitale verdens lyksaligheder, men når vi taler om medier, så er det ikke kun godt.

De klassiske medier er sat under pres. Forbrugerne vil ikke købe et dagblad, som ellers er kendetegnet ved mere eftertænksomhed og dybde. Alternativet er de digitale medier, som man hidtil heller ikke har villet betale for, således at forretningsmodellen bliver annoncer og dermed klik.

Men klik fremmer tabloidjournalistik, hvilket er helt naturligt. I gamle dag var Ekstra Bladet og BT de eneste aviser, der alene skulle sælges hver dag, så de lærte, hvad en god forside betyder. Principperne er de samme i klik-journalistik.

Samtidig er den digitale verden hurtig og zappende, og det præger alle – ikke kun den del af medieverdenen, der kæmper om klik. For uanset betydningen af klik, kæmper medier om et publikum. Og svaret er tilsyneladende, at det gør man bedst ved en stadigt mere aggressiv journalistik, som meget let kan forveksles med en holdning.

Eget ansvar

Jeg er sikker på, at den tilgang ikke er ubegrundet. Jeg har selv arbejdet med et digitalt medie i ni år og fulgt indgående med i tallene for, hvad der virkede og ikke virkede. Så man kan sige, at forbrugerne har fået det, som de har efterspurgt, men kvitteret med en reduceret troværdighed for medierne.

Vi kan dog ikke udskifte forbrugerne, så det er mediernes og journalisternes eget ansvar at finde løsninger på journalistikkens krise.

Er det virkelig nødvendigt, at politiske kommentatorer efterhånden synes mere talrige end politiske journalister?

Er det virkelig nødvendigt, at medier skal være mere fokuserede på politisk proces end på politisk indhold?

Er det virkelig nødvendigt at lede efter enhver form for konfrontation i enhver historie for at kunne vinkle den så skarpt, at den skaber klik?

Er det virkelig nødvendigt at lede efter håret i suppen i enhver sag og skarpvinkle den for at få en ”god” historie?

Er det kritisk journalistik at være rapkæftet interviewer, der er hurtig i replikken, eller er det kritisk journalistik at sætte sig så grundigt ind i tingene, at man kan stille de præcise og rigtige spørgsmål, så historien kommer til at bygge på fakta frem for form?

Har vi i kampen for læsernes opmærksomhed udviklet et journalistisk miljø, hvor vi ignorerer grundlæggende journalistiske dyder?

Har vi mistet sansen for den journalistiske prioritering – at vi har et ansvar for at redigere virkeligheden ud fra journalistisk kompetence og ud fra et princip om, at alt ligegyldigt ikke er lige gyldigt?

Endt i samme gryde

Der kan stilles mange andre spørgsmål, og de afspejler, at der måske er en grund til, at medierne har mistet troværdighed. For på en eller anden måde er alle medier endt i samme gryde, mens man i gamle dage i højere grad kunne skelne mellem seriøse medier og tabloid-medier. Nogen forbrugere var til det ene, andre til det andet.

Det skel er blevet udvisket i den digitale verden, og det er måske det, som analysen fra Gallup og Knight Foundation afspejler. I hvert fald fortæller den også, at et voksende antal amerikanere føler, at det er blevet sværere at identificere troværdige nyhedskilder.

Dette til trods for, at der aldrig har været så mange muligheder for at hente information. Men det er den virkelighed, journalistikken befinder sig i. Det gode er, at amerikanerne også mener, at pressen har meget stor betydning for demokratiet. Så der er noget at bygge på.

Spørgsmålet er så, hvad der skal til for at genopbygge en troværdighed. Det er der næppe et entydigt svar på. Men det kan vise sig at være en dårlig tilgang at gå i forsvarsposition over for Donald Trump og Henrik Sass Larsen. Det kan godt være, at deres tilgang er unfair, men måske er de bare et symptom, der stikker meget dybere.

Måske skal vi se dem som et wake-up call om, at journalistikken er på vej ud af et forkert spor. Måske skal vi passe på med at underlægge os tallenes tyranni. Mange klik kan lune her og nu, men hvis vi samtidig svækker troværdigheden, så er det nogle ret dyre klik.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Socialdemokratiet vil have Netflix til at betale til dansk indholdsproduktion, finansdirektøren i Berlingske Media stoppede, og North Media har vendt nedtur til optur takket være Postnord-krisen. Vil du have overblik over ugen, der gik i mediebranchen? Så læs med.

Tidligere DR-profiler: DR-struktur kan give uklarhed om magtfordeling

DR’s opbygning mellem på den ene side de producerende enheder som DR Nyheder og DR Kultur og på den anden side den strategiske chefredaktion i DR Medier, der sidder med ordrerbogen, skaber usikkerhed om, hvem der reelt bestemmer, ifølge flere kilder, som Berlingske business har talt med.

Dramatisk greb i DR’s Liberty vækker kritik

DR’s nye søndagssats, dramaserien ’Liberty’, der bygger på romanen af samme navn, får kritik forud for premieren søndag aften. DR gør romanen til et ”almindelig soap-agtigt familiedrama,” lyder det blandt andet.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere