MediaWatch

Rusland: Ni amerikanske medier er udenlandske agenter

Voice of America og Radio Free Europe og flere andre amerikanske medier rammes af gengældelsesaktion.

Foto: /ritzau/AP/Andrew Harnik

Det russiske justitsministerium registrerede tirsdag ni amerikanske medier - deriblandt Voice of America - som "udenlandske agenter", efter at præsident Vladimir Putin har underskrevet en ny lov på området.

På ministeriets hjemmeside hedder det i en erklæring, at de amerikansk finansierede medier Voice of America og Radio Free Europe/ Radio Liberty samt syv andre medier, som er tilknyttet disse, udfører samme funktioner som udenlandske agenter.

Rusland vedtog i sidste måned en lovpakke, som blev udarbejdet i al hast, for at bane vej for den kontroversielle udmelding. 

Den kommer efter, at den russisk-finansierede tv-station RT i USA har registreret sig selv som "udenlandsk agent" efter pres fra USA.

Radio Free Europe og Voice of America var på forhånd blevet formelt advaret af det russiske justitsministerium om, at de risikerede at blive registreret som udenlandske agenter.

Justitsministeriets liste omfatter også Radio Free Europes nyhedshjemmesider, som er målrettet til forskellige regioner - deriblandt Kaukasus og Krim, som Rusland har annekteret.

De medier, som har fået stemplet "udenlandske agenter", skal alle steder præsentere sig med denne betegnelse, og de skal indstille sig på, at deres ansatte og deres finansiering vil blive udsat for meget indgående undersøgelser.

Loven, som tidligere har været anvendt i en mindre omfattende version mod private organisationer, har fået mange NGO'ere til at lukke ned, da bestemmelserne gjorde det for vanskeligt for dem at operere. 

Menneskerettighedsgrupper frygter, at bestemmelserne anvendt på medier vil medføre, at de vil være ude af stand til at gennemføre nyhedsrapportering.

/ritzau/AFP

Mere fra MediaWatch

Joy Mogensen: Vi vil gå et skridt længere end EU kræver

Kulturminister Joy Mogensen (S) fortæller, hun vil give danske medier mulighed for kollektive forhandlinger med techkoncerner om betaling for indhold i podcasten Indslag, hvor hun også forklarer "misforståelse" om brug af hyperlink.

Nye Medier: Vi bliver overset i debatten om tech-betaling

For en række nye digitale medier er Google og Facebook en hjælp til at blive hørt og set, lyder det fra foreningen Nye Medier, der frygter, at et krav om betaling fra techplatforme til medierne, som de store mediehuse presser på for, kan ramme dem.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs