MediaWatch

Facebook investerer i sikkerhed og nedjusterer forventninger

Sikkerhed er vigtigere end profit, siger Facebook-stifter Mark Zuckerberg, der vil investere i at sikre det sociale medie mod misbrug.

/ritzau/AP/Elisa Amendola
Foto: /ritzau/AP/Elisa Amendola

Facebook har nedjusteret forventningerne til indtjeningen i år, da selskabet vil investere markant i at sikre det sociale netværk mod misbrug efter russisk forsøg på at påvirke det amerikanske valg.

Det skriver Financial Times.

Facebooks stifter og adm. direktør, Mark Zuckerberg, har sagt til Financial Times, at det er vigtigere for selskabet at beskytte det sociale medie end at skabe profit.

"Vores fællesskab fortsætter med at vokse, og vores selskab klarer sig godt. Men intet af det betyder noget, hvis vores tjenester bliver brugt på måder, som ikke bringer mennesker tættere sammen," siger Mark Zuckerberg til Financial Times.

Ifølge Financial Times sætter Facebook bekæmpelsen af russisk indblanding højt på listen i modsætning til de andre tech-giganter, der har været indblandet i sagen om russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg, Twitter og Google.

Mark Zuckerberg har over for Facebooks investorer gjort det klart, at selskabet vil hæve investeringen i sikkerhed udover selskabets andre investeringsprioriteter, produktion af videomateriale og kunstig intelligens.

Facebook forventer, at selskabets omkostninger stiger med 45-60 pct. næste år, da selskabet vil fordoble antallet af medarbejdere, der arbejder med sikkerhedsspørgsmål.

/ritzau/FINANS

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere