MediaWatch

Tidligere Berlingske-journalist stifter nyt medie om Tyskland

Uffe Gardel, tidligere journalist på Berlingske, er blandt kræfterne bag nyt onlinemedie, der vil have fuldt fokus på Tyskland.

Foto: Screenshot fra tysklandheute.dk.

"Tysklandheute" er navnet på et nyt nichemedie, der vil fokusere på politik, økonomi og erhvervsliv i Danmarks naboland mod syd. Det oplyser initiativtagerne til mediet i en pressemeddelelse.

Trekløveret bag Tyskaldheute består af ansvarshavende redaktør Uffe Gardel, der tidligere har været blandt andet erhvervsjournalist  og tillidsrepræsentant på Berlingske. Han har siden sit farvel til dagbladet været selvstændig rådgiver og journalist og bl.a. tilknyttet erhvervsmediet Insidebusiness. Derudover tæller holdet redaktør Poul Scheuer, der er tidligere journalist på Børsen og erhvervsredaktør på Berlingske, og redaktør Niels Bünemann, der er finanskommentator og kommuniktionsrådgiver..

"Tyskland er vor største samhandelspartner og væsentligste alliancepartner i EU. Efter Brexit vil denne position blive yderligere forstærket. Derfor er der brug for en kompetent leverandør af nyheder og analyser om tysk økonomi og politik," skriver Tysklandheute i pressemeddelelsen om baggrunden for det nye medie.

Nichesitet, der er abonnementsbaseret, vil udkomme dagligt med nyhedsopdateringer om bl.a. tysk politik, økonomi og erhverv, oplyser stifterne. Foreløbig er indholdet på Tysklandheute, der er lanceret i en betaversion, gratis at læse for brugerne. Når mediet er fuldt udrullet, vil det fortsat være en begrænset gratis nyhedsdel, mens det øvrige indhold i den nye webavis vil være forbeholdt abonnenter. Abonnenter kan købe adgang til forskellige temaer. Prisen for enkeltbrugere begynder ved 4900 kr. årligt.

Mere fra MediaWatch

Medieklummen: Slip data fri på redaktionen

Ny rapport dokumenterer de positive effekter ved at demokratisere adgangen til data på nyhedsredaktionen. Men desværre hersker der stadig udpræget data-skepsis blandt danske journalister, skriver fellow ved SDU Malte Jørstad i ugens Medieklumme.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs