MediaWatch

Snapchat vil inden få år overhale Twitter og Yahoo på annoncer

Inden 2019 vil den sociale medieplatform Snapchat runde en omsætning på ca. 20,7 mia. kr. ifølge virksomhedens estimering.

Janus Engel/Polfoto/Arkiv
Foto: Janus Engel/Polfoto/Arkiv

Den for nyligt børsnoterede beskedtjeneste Snapchat forudser en omsætning, der inden 2019 runder 3 mia. dollar, svarende til knap 20,7 mia. kr. Hvis forudsigelsen holder stik, vil Snapchat overhale kendte medier som Twitter og Yahoo på annonceindtægter. Det skriver Financial Times.

Omsætningen skal især opnås ved at få fat i markedet for unge under 24, der er svære at nå via de traditionelle kommunikationsveje. Mere end halvdelen af Snapchats brugere er således under 24, mens det eksempelvis for Facebook og Google-ejede Youtube er henholdsvis 23 pct. og 17 pct.

Flere store mærkevareselskaber kunne da også godt tænke sig en rival som Snapchat til at udfordre Facebook og Google. De to giganter står nemlig for hele 58 pct. af verdens mobilreklamemarked, der i alt udgør 141 mia. dollar.

"Du hører ofte marketingsafdelinger sige, at er ukomfortable ved at bruge en så stor del af reklameforbruget på bare to medier. Hvis der kan komme en tredje eller fjerde spiller er de interesseret i at sprede forbruget udover duopolet, siger Cathy Boyle, der er analytiker hos Emarketer," til The Guardian.

Snapchat gik for nylig på børsen med en markedsværdi på 22 mia. kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Sagaen om TDC's fusion med MTG's nordiske tv-forretning fortsatte, flere selskaber præsenterede regnskaber, og flere medier klagede over afslag på mediestøtte. Få overblikket over ugens gang i mediebranchen.

Canal Digital satser på ny alt-i-en tv-boks

Tv-distributøren melder sig ind i den skærpede konkurrence om tv-kunderne med en ny tv-boks, der skal fungere som one-stop-shop og indgang til både flow-, streaming- og web-tv.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere