MediaWatch

Facebook livestreamer fodboldkampe

Rettighedshaver har indgået aftale med det sociale medie om livestreaming af kampe fra amerikansk fodboldliga.

Foto: Jeff Chiu/AP/Polfoto

Mindst 22 kampe fra den amerikanske fodboldliga Major Lague vil blive livestreamet på Facebook. Det rapporterer The Associated Press.

Facebook har indgået aftalen med selskabet Univision Deportes, som sidder på de spansksprogede rettigheder til fodboldligaen. Aftalen med Facebook er, at kampene livestreames på Univision Deportes' Facebook-side med engelske kommentatorer. Derudover vil kampene have sine egne interaktive grafikker og brugerne får mulighed for at stille spørgsmål under kampene.

Kampene, som vil blive sendt på Facebook, er udelukkende kampe, som Univision Deportes har rettigheder til, og de vil kun kunne ses af Facebook-brugere i USA.

Ifølge The Associated Press har også den amerikanske baseball-liga Major League Baseball undersøgt mulighederne for at få kampe livestreamet på Facebook.

Mere fra MediaWatch

Franske medier lander indholdsaftale med Facebook

En forhandlingsalliance, der bl.a. repræsenterer Le Monde og Le Figaro, har netop indgået en aftale med Facebook om visning af journalistisk indhold. Aftalen er et bevis på, hvad der kan opnås gennem løsningsorienteret dialog, siger det sociale medieselskab.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs