MediaWatch

Rapport: Det tjener medier i USA på Facebook og Google

Youtube, Facebook og andre tredjepartsplatforme står i gennemsnit for en omsætning på over 50 mio. kr. for en række store amerikanske medier. Indtjeningen er størst på Youtube, viser lækket rapport.

AP/Polfoto
Foto: AP/Polfoto/Arkiv

Ifølge en lækket rapport tjener en række store amerikanske medier mindre end forventet på at udgive deres indhold på sociale medier ejet af Facebook, Google, and Snapchat. Det skriver Business Insider Nordic.

Rapporten er udgivet af Digital Content Next (DCN) og anslår, at den gennemsnitlige premiumudgiver genererede omsætning for 7,7 mio. dollar (53,3 mio. kr.) i første halvår 2016 gennem distribution af indhold på alle tredjepartsplatforme. Det svarer til 14 pct. af mediernes samlede omsætning i den periode. Blandt de medier, der indgår i undersøgelsen, er bl.a. The Financial Times, ESPN, Bloomberg, NBC, og The New York Times.

For medierne gav Youtube det største overskud med et gennemsnitligt overskud på 773.567 dollar (5,3 mio. kr.) i første halvår af 2016, mens indhold via Facebook gav medierne et gennemsnitligt overskud på 560.144 dollar (3,8 mio. kr.).

Ifølge rapporten er dilemmaet ved de sociale medier, at de på den ene side genererer meget høj trafik til medierne, men at medierne endnu ikke kapitaliserer nok på indholdet.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere