MediaWatch

Den Korte Avis-stifter fylder 70 år

Karen Jespersen, medstifter af Den Korte Avis, fylder rundt. I den anledning tegner Jyllands-Posten et portæt af hendes journalistiske og politiske karriere.

Karen Jespersen, politiker, journalist og medstifter af netmediet Den Korte Avis, fylder i dag, tirsdag, 70 år. Det markerer Jyllands-Posten med et fødselsdagsportræt med overskriften "Lang politisk rejse mod en kort avis".

Overskriften refererer til Karen Jespersens politiske og journalistiske karriere, som har taget hende fra Venstresocialisterne til det indvandrerkritiske netmedie Den Korte Avis.

Karen Jespersens journalistiske liv startede i perioden 1974-77, hvor hun sad hun som redaktør for Politisk Revy. Senere fik hun job som politisk reporter på dagbladet Information, og i 1984 blev hun journalist på TV Avisen.

Den journalistiske karriere blev afløst af en politisk karriere, da hun i 1989 blev folketingskandidat for Socialdemokratiet. I 1993 blev hun socialminister, fra 2000 hed titlen indenrigsminister og i 2007 vendte hun tilbage til posten som socialminister - denne gang for Venstre.

I 2012 stiftede Karen Jespersen sammen med ægtemanden Ralf Pittelkow Den Korte Avis.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere