MediaWatch

Støttemodtagere vil bruge penge til udvikling

Korrespondenterne vil bruge innovationsmidler til at udvikle produkter rundt om journalistikken. Støtte-topscorer er tavs om projektet.

Screenshot fra Korrespondenterne.dk
Foto: Screenshot fra Korrespondenterne.dk

Årets sidste modtagere af penge fra Innovationspuljen, som er en del af mediestøtten, er blevet præsenteret. Blandt dem er Korrespondenterne, der modtager 2,8 mio. kr. De penge skal bruges til udvikling af produkter, der skal danne grundlag for mediets journalistik, skriver Journalisten.

"Pengene skal bruges til at udvikle nogle eksklusive ydelser og services, som skal være vores forretningsgrundlag i fremtiden. Vi tror ikke på, at man kan skabe en bæredygtig forretning baseret kun på klassisk journalistik målrettet den brede offentlighed. Vi vil selvfølgelig også lave klassisk journalistik, men den skal være gratis tilgængelig. Indtjeningen skal derimod komme ved, at vi udvikler nogle ydelser såsom foredrag, rejseguiding, undervisning, rådgivning til virksomheder, der opererer i udlandet, og så videre," siger Rasmus Bøgeskov Larsen, medstifter af Korrespondenterne, til Journalisten.

Også Inside Business, der modtager 720.000 kr. i støtte vil bruge en del af pengene på udvikling på mediets it-platform.

Topscorer blandt støttemodtagerne er projektet Koncentrat, der modtager 2,96 mio. kr. Journalist Thomas Møller Larsen, der står bag projektet, ønsker over for Journalisten ikke at fortælle, hvad mediet går ud på.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere