US-medier tester VR under konventer

Huffington Post er blandt medierne, der tester "som-at-være-der-selv-video" i forbindelse med den amerikanske valgkamp.
Hillary Clinton med på storskærm på andendagen (tirsdag) af demokraternes konvent. | Foto: Carolyn Kaster/AP/Polfoto
Hillary Clinton med på storskærm på andendagen (tirsdag) af demokraternes konvent. | Foto: Carolyn Kaster/AP/Polfoto

De to store aktuelle begivenheder på den politiske scene i USA har samtidig været teknologisk testbane for flere medier, skriver Digiday.

Under det republikanske konvent i Cleveland i sidste uge producerede og publicerede blandt andre Huffington Post, CNN og ABC News indslag med 360-graders video, der i højere grad end almindelig video skal kunne formidle oplevelsen af at være til stede selv. 

Samme tre udgivere har planer om at producere virtual reality og 360-graders video fra det demokratiske konvent, der finder sted i Philadelphia i denne uge, mens Youtube streamer live i 360-graders video, skriver Digiday.

"VR har evnen til at hjælpe folk til at træde i en andens sko," siger Bryn Mooser, medstifter af VR-selskabet Ryot, som blev overtaget af The Huffington Post i april.

"I dette tilfælde ønsker vi at give et fuldt indblik i, hvordan et konvent i 2016 ser ud."

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også