MediaWatch

Forbrugerombudsmanden kritiserer Splay

En 17-årig videoblogger, Youtube-netværket Splay og EF Sprogrejser har ikke markeret det tydeligt nok, at der er tale om reklame i tre videoer, mener Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden løfter pegefingeren over for Youtube-netværket Splay, en 17-årig videoblogger og EF-sprogrejser. Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Splay har formidlet konkakten mellem den 17-årige blogger og rejsearrangøren. Videobloggeren har efterfølgende produceret tre videoer på Youtube om sprogrejser, men ifølge forbrugerombudsmanden fremgår det ikke tydeligt nok i videoerne, at de er reklame, selv om den unge kvinde nævner det kort.

"Det skal stå lysende klart, hvornår et indslag står for en videobloggers egen regning, og hvor det er en reklame, som et firma har betalt bloggeren for at deltage i," siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i meddelelsen.

Hun påpeger, at kravene til markering er skærpet i denne situation, fordi produktet er rettet mod børn ned til 10 år. Det skal stå klart for seeren i både overskriften eller teksten til videoen og i begyndelsen af videoen, skriver hun.

"Når indholdet er rettet mod unge og mod børn, så er det ekstra vigtigt, at ingen kan være i tvivl om, at de ser på en reklame og ikke på en glad pige, der bare har lyst til at fortælle om, hvor sjovt hun har haft det på en sprogrejse."

Videobloggeren er blevet bedt om at fjerne de tre indlæg fra Youtube.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere