Vice henter ledende redaktør på Jyllands-Posten
Vice har fundet en ledende redaktør i skikkelse af Isabella Alonso de Vera Hindkjær, som hidtil har været journalist på Jyllands-Posten. Det skriver Vice i en pressemeddelelse.
"Isabella er et af de største talenter i dansk journalistik, og jeg glæder mig til at få hende med på holdet. Hun har i en ung alder vist sig som en modig og original historiefortæller, der ikke er bange for at gå mod strømmen og bryde normer, og det ligger helt i tråd med det, vi står for på VICE. Som ledende redaktør på Vice.com bliver det Isabellas job at gøre Vices stemme i Danmark endnu tydeligere, og fortsætte den gode udvikling, vi er inde i," siger Benjamin Kürstein, Head of Content for Vice Danmark, i pressemeddelelsen.
Isabella Alonso de Vera Hindkjær har senest været portræt- og featurejournalist på Jyllands-Postens weekendmagasin W og har tidligere skrevet for blandt andet Zetland, Information og Politiken.
"Vice er ved at nydefinere, hvordan den yngre målgruppe i Danmark opfatter og forbruger kvalitetsjournalistik, og det gør Vice til en af mest spændende spillere i det danske medielandskab. Som ledende redaktør er det min ambition at bidrage til at skærpe Vice.coms unikke tone og tilgang til nyheds- og featurejournalistik og gøre Vice endnu mere dagsordensættende i dansk journalistik og i den daglige debat blandt danske unge," siger Isabella Alonso de Vera Hindkjær om sit nye job.
Relaterede artikler:
Vice indtager 50 nye lande
For abonnenter
Vice lægger føler ud i Norge
For abonnenter