Bonnier investerer stort millionbeløb i app
Den svenske mediekoncern Bonnier er i gang med en større digital omstilling, der skal sikre, at halvdelen af omsætningen i 2020 kommer fra online indtægtskilder.
Seneste skud på stammen i den digitale strategi er en investering på 50 mio. svenske kr. (40 mio. kr.) i den svenske fertilitetsapp Natural Cycles. Det skriver Bonnier i en pressemeddelese.
App'en blev lanceret i 2014 og har mere end 100.000 brugere i 161 lande. Hovedparten af brugerne er svenskere, og fokus bliver fremadrettet på den internationale vækst. I 2015 havde Natural Cycles en omsætning på godt 17 mio. svenske kr., svarende til 13,5 mio. kr.
Det er Bonnier Growth Media, der står bag investeringen. Forretningsområdet har tidligere investeret i bl.a. podcastplatformen Acast og virtual reality-studiet Resolution Games.
”For os føles det som et perfekt match for Bonnier Vækst Media med vores fokus på at støtte ambitiøse iværksættere, der bygger exceptionelle digitale forbrugerforretning, hvor vi kan tilføre værdi ved at forstå forbrugerne, og hvordan man fører virksomheden fremad og skalerer op,” siger direktør for Bonnier Growt Media Ulrika Saxon i pressemeddelelsen.
App'en Natural Cycles kan bruges til at forebygge, planlægge og overvåge graviditeter. Virksomheden bag er grundlagt af de to svenske læger Elina Berglund og Raoul Scherwitzl.
Relaterede artikler:
Magasinhuse vil købe distributør-konkurrent
For abonnenter
Børsen-formand stiger i graderne hos Bonnier
For abonnenter