MediaWatch

Nyt forbrugersite vil guide danskernes pengepung

Den internationale prissammenligningstjeneste Pricerunner åbner egen nyhedsportal.

Foto: Pricerunner hjemmeside, screenshot.

Pricerunner skal være mere end en hjemmeside, danskerne besøger, når de vil sammenligne priser, lyder det fra direktør Martin Andersen, der står bag forbrugertjenestens nye nyhedsportal.

"Flere og flere forbrugere efterspørger mere indhold omkring produkter. Hvad man skal købe, hvordan bruger man det osv. Vi føler, at ved at skabe uvildigt og professionelt indhold så hjælper vi forburgerne med at gøre en endnu bedre handel," udtaler han i en pressemeddelelse fra virksomheden.

Nyhedsportalen, der udelukkende skal fokusere på forbrugerjournalistik, er allerede åbnet. I den forbindelse er journalist Oliver Jensen blevet redaktør og ansvarlig for udviklingen.

"På Pricerunners nye indholdsunivers får du svar på de spørgsmål, du sidder med som forbruger. Det være sig nyttig viden i forbindelse med Fonas ophørsudsalg til artikler om, hvad der adskiller produkterne udover prisen, klargøring af drivhuset, et EU-forbud mod allergistof og meget, meget mere," fortæller han.

Ud over onlineredaktøren har nyhedsportalen 12 skribenter tilknyttet, der dagligt skal opdatere hjemmesiden.

Pricerunner er med godt 1,4 mio. unikke månedlige brugere på top 10 over de mest brugte sites herhjemme målt på månedlige brugere, viser Danske Mediers topliste.

Pricerunner er en international virksomhed, der blev lanceret i Sverige i 1999, mens den danske side blev til i august 2000. Koncernens datterselskab Pricerunner Denmark ApS blev etableret i 2011. Fra 2004-2013 var koncernen en del af den internationale gruppe Valueclick, inden det blev solgt til medieselskabet Interactivecorp (IAC) i 2013.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs