MediaWatch

Norske medier i dialog med Snapchat

Flere norske medier er interesserede i at blive en del af en norsk tilføjelse til Snapchats nyhedstjenste.

Mobilappen Snapchat planlægger at lancere en norsk del af sin nyhedstjeneste Discover i efteråret. Det skriver Kampanje.com.

Flere norske medier har i den forbindelse meldt deres interesse for at levere indhold til tjenesten, der hidtil har været forbeholdt internationale medier som CNN, MTV, Daily Mail og Buzzfeed.

VG står forrest i køen til at indgå i et samarbejde med Snapchat, mens også Aller Media, Aftenposten og Nettavisen er i dialog med mobilappens ledelse. Sidstnævnte er dog usikker på, om det kan betale sig at blive en del af tjenesten.

"Snapchat har en indtjeningsmodel, hvor de kan sælge annoncer for dig, eller du kan gøre det selv og dermed tjene mere. Men foreløbigt har tallene ikke vist mig, at den økonomiske gevinst er god nok," udtaler Pål Nisja-Wilhelmsen, direktør for forretningsudvikling i Nettavisen til Kampanje.

Discover tæller i dag 23 kanaler fra medier. Mens beskeder på det sociale medie normalt slettes efter 10 sekunder, bliver indslag på Snapchat Discover liggende i 24 timer.

Mere fra MediaWatch

Debat: Mediepolitik uden jordforbindelse

Magter folketing og regering at lave en medieaftale, der kan gennemføres, og vil den fungere i virkelighedens mediemarked? Sporene skræmmer. Den seneste medieaftale fra 2018 er et klart eksempel på, hvor galt det kan gå. Men den var desværre ikke en undtagelse. Sådan lyder det fra rådgiver og tidl. generaldirektør i DR Christian S. Nissen i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs