MediaWatch

Egmont fyrer tre i digital omrokering

Egmont Publishing rykker rundt på det digitale område. Tre medarbejdere afskediges.

Foto: PR/Egmont

Egmont Publishing ændrer sin digitale organisation, og det koster tre medarbejdere jobbet. Det skriver Journalisten.

Manøvren går ud på at gøre op med den centrale digitale redaktion, der hidtil har stået for indholdet på tværs af stofområder, og i stedet lave nye søjler i den digitale organisation, der skal skrive om hvert sit stofområde.

"I dag dækker vi rigtig bredt på nettet. Nu er vi nødt til at have et større fokus, vi kan ikke skrive om alt i denne verden. Vi har valgt at fokusere der, hvor vi i forvejen er stærke. Det er stofområder, som vores blade dækker rigtig godt, som mad, sundhed, mode og børn," siger Marianne Gram, ugebladschef og ansvarlig for digitalt indhold hos Egmont Publishing, til Journalisten.

De tre berørte medarbejdere er en redaktionschef, en social media-ansvarlig og en webassistent. Marianne Gram siger til Journalisten, at der ikke er tale om en spareøvelse, da der skal oprettes nye funktioner. Hun regner med, at Egmont Publishing lander på samme antal ansatte på det digitale område som hidtil.

Mere fra MediaWatch

Overblik: Her er partiernes erhvervspolitik

Manglende arbejdskraft og selskabsskattelettelser vil stå højt på den erhvervspolitiske dagsorden under det kommende folketingsvalg, mener politisk redaktør. Trods udfordringer får erhvervslivet dog næppe megen opmærksomhed under valgkampen. Få overblikket over partiernes erhvervspolitiske ønsker her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs