
Mediehuset Ingeniøren og Ingeniørforeningen slår dørene op til nyt digitalt arkiv med adgang til 310.000 siders dækning af dansk teknologiudvikling og ingeniørarbejde gennem tiderne.
Det skriver Mediehuset Ingeniøren i en pressemeddelelse.
Det digitale arkiv er frit tilgængeligt for alle på nettet og rummer en række historiske fagblade og tidskrifter, herunder det oprindelige Ingeniøren fra 1892 til 1962, Tidsskrift for Elektro- og Maskinteknik, Tidsskrift for Ingeniør- & Bygningsvæsen, Ingeniørens Ugeblad og det nuværende Ingeniøren frem til 2000.
"Disse tidskrifter rummer ikke alene beskrivelser af de fleste større broer, havne, jernbaner, elværker, veje, fabriksanlæg og f.eks. kulturbygninger - ofte med gengivelse af de originale konstruktionstegninger. Men desuden kan man gennem bladene følge teknologidebatten og samfundsudviklingen set gennem ingeniørøjne i denne interessante periode af Danmarkshistorien," skriver mediehuset om projektet.
Digitaliseringen har kostet ca. 1,5 mio. kr. Heraf er de 200.000 kr. indsamlet blandt Ingeniørforeningens medlemmer, mens resten er skaffet gennem tilskud fra Ingeniørforeningen og en række fonde, fremgår det.
Mere fra MediaWatch
Radio- og podcastplatforme håber på mere fair konkurrence med ny støttemodel
Public Service Puljen og Innovationspuljen bliver åbnet for, at der kan søges støtte til lyd - og det er et vigtigt skridt, lyder det fra en række lydproducenter. Mens Podimo ”helt sikkert” vil søge, afventer Radio ABC og Zetland de endelige støttekriterier. Egmont ser nyt forretningspotentiale i aftalen.