Ph.d.: Tabloidmedier hitter online

Blandt dem, der finder nyheder online, vælger to ud af tre tabloidmedier. Det fremgår af en ph.d.-afhandling fra medieforsker Jacob Ørmen, Københavns Universitet, skriver Politiken.
"Der er sket et skift med hensyn til, hvor folk finder deres nyheder. De bruger ikke i så høj grad længere en halv time på TV Avisen eller morgenavisen. I stedet er der flere, som nu bruger lige så lang tid på nyheder, men som fordeler tiden på 8-10 gange a 1-2 minutter, hvor de lige tjekker sociale medier eller online nyhedsmedier for at se, hvad der er sket siden sidst," siger Jacob Ørmen til Politiken.
Han har foretaget bl.a. spørgeskemaundersøgelser til brug for sin ph.d.-afhandling, og de viser ifølge Politiken, at de respondenter, der orienterer sig i traditionelle medier som tv, radio og morgenaviser, generelt er bedre orienteret end dem, der får deres nyheder online og fra sociale medier.
Relaterede artikler:
DR-rapport: En ud af tre blokerer for annoncer på nettet
For abonnenter
Rapport: Flest danskere ser både flow-tv og streamer
For abonnenter