MediaWatch

TDC nedskriver for stort milliardbeløb

TDC ser resultatdyk i 2016 og foretager større mia-nedskrivning.

Foto: TDC

TDC venter at nå et driftsoverskud (EBITDA) på 9,8 mia. kr i 2015 og det ses at falde til omkring 8,8 mia. kr. i indeværende år. Det var stort set som ventet af selskabet, der havde guidet "på niveau med eller lidt bedre end i 2014", da det udgjorde 9,8 mia. kr.

På bundlinjen får TDC dog et massivt underskud på 2,4 mia. kr. i 2015 grundet en stor milliard-nedskrivning. Det vil selskabet offentliggøre på sin kapitalmarkedsdag i London onsdag kl. 10.

Analytikere, der har givet estimater til Ritzau Estimates, så EBITDA-overskud på 9,77 mia. kr. i 2015 og på godt 9 mia. kr. i 2016.

Den foreløbige omsætning for 2015 er 24,4 mia. kr. mod ventet 24,3 mia. kr. og 23,3 mia. kr. i 2014.

Nedskriver for 4,6 mia. kr.

Årets resultat for 2015 er negativt påvirket af ikke-likvide nedskrivninger for værdiforringelse på 4,6 mia. kr. vedrørende de danske erhvervsaktiviteter efter den årlige test for værdiforringelse af goodwill, oplyser selskabet i meddelelsen før kapitalmarkedsdagen.

"Det faldende indtjeningsniveau i de danske forretningsenheder har resulteret i et behov for nedskrivning af de goodwill-beløb, der stammer fra NTC's erhvervelse af TDC i 2006 og den efterfølgende fusion af TDC 27. januar 2016 og NTC i 2009," skriver TDC og anfører, at nedskrivningen for værdiforringelse primært skyldes udviklingen i Erhverv i de seneste år.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

Aller Media-topchef om nedlæggelse af printmagasin til unge: "Tiden er moden"

Næste år ville ”Vi Unge” som printmagasin være fyldt 60 år. Men fra årsskiftet er den trykte version af magasinet til teenagepiger fortid. Topchef i Aller Media kalder det en ”meget logisk beslutning” og forklarer samtidig, hvad der ligger bag en række andre, større ændringer i Aller Medias redaktionelle setup.

DR og TV 2 slår sig sammen om partilederdebat

De to public service-stationer har besluttet at samsende én relativt lang debat mellem de mange politiske partiledere frem for at skulle lave en hver. Beslutningen handler bl.a. om logistik, lyder det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs