MediaWatch

Forlag: Behov for at stå sammen om Ereolen

Lindhardt og Ringhof opfordrer forlag til at vende tilbage til Ereolen. Der er behov for sammenhold, når de udenlandske giganter som Google og Amazon kommer ind på markedet.

Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto/Arkiv

For nylig indgik Danmarks næststørste forlag, Lindhardt og Ringhof, en ny to-årig aftale med bibliotekernes elektroniske udlånstjeneste, Ereolen. En stribe andre forlag som Gyldendal, People’s Press, Politikens Forlag, Gad og Modtryk har derimod valgt at trække sig fra samarbejdet. Det får Lindhardt og Ringhofs adm. direktør, Lars Boesgaard, til at advare konkurrenterne mod at boykotte Ereolen. Det skriver Politiken.

”Måske findes der en grund til, at de øvrige forlag handler, som de gør, men vi kan ikke se den. Jeg er optaget af væksten i vores digitale forretning, og vi kan konstatere, at den vokser konstant og hurtigt, og vi har ikke oplevet Ereolen som nogen ulempe,” siger Lars Boesgaard.

Han peger på, at Ereolen vil være en god allieret for den danske forlagsbranche, hvis internationale giganter som Google, Amazon og Apple på et tidspunkt vender branchens forretningsmodel på hovedet, som det er sket for musikindustrien og mediebranchen.

Ifølge koncerndirektør i Gyldendal, Elisabeth Nøjgaard, er det netop for at undgå en gentagelse af avisernes fejltagelse, hvor man vænnede brugerne til at få indhold gratis på nettet, at forlaget er tilbageholdende for at lægge for mange titler på bibliotekernes digitale udlånsportal. Et for stort udbud på eReolen fjerner læsernes incitament til at købe e-bøger, mener koncerndirektøren.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs