
Facebooks nyhedstjeneste Instant Articles går i land i Sverige. Det skriver Dagens Media.
Lanceringen sker i dag i en beta-version, og med i lanceringen er syv svenske medier. Blandt dem er Aftonbladet, Expressen og Sydsvenskab. Også Aller Media er med på vognen.
"Det er ingen selvfølgelig beslutning. På mange måder udfordrer et produkt som Instant Articles Aftonbladets position som primær nyhedskilde. Men den digitale verden er fuld af nybrud og udfordringer. Den, som standser op og vælger ikke at teste, har indtil nu tabt. De, som tester og nøje måler konsekvenserne, har hidtil vundet," skriver Aftonbladet i et blogindlæg om begrundelsen for at gå med i Instant Articles.
Endnu har ingen danske medier offentliggjort et samarbejde med Facebook om Instant Articles, men flere medier har ifølge Facebook meldt sin interesse.