MediaWatch

Forskningsprojekt afliver myte om flere fejl på nettet

Ny undersøgelse viser, at  der ikke er flere journalistiske fejl hos netmedierne end i de trykte aviser.

Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv

Medierne begår ikke flere journalistiske fejl på nettet end i de trykte aviser, lyder det fra kilderne i et større forskningsprojekt, skriver Journalisten.

Projektet undersøger mediernes troværdighed og etik og er udført af professor ved RUC, Mark Blach-Ørsten og CBS-professor Anker Brink Lund.

"Der er en forestilling, både hos befolkningen og i medierne, om at der er flere fejl på nettet end i avisen. Selv om nettet er fremtiden, så er der en relativt negativ forestilling om netjournalistikken. Men vi har ikke kunnet finde signifikante forskelle," siger Mark Blach-Ørsten til Journalisten.

Undersøgelsen af fejl er lavet via et spørgeskema til personer, som har optrådt som kilder i forskellige medier. Mens undersøgelsen afliver myten om flere journalistiske fejl på nettet, viser den, at der er flere grammatiske og rent sproglige fejl i netartikler end i aviserne.

Forskningsprojekt udkommer også som bog under titlen ”Troværdig journalistik  - et spørgsmål om etik og nøjagtighed”. Projektets vigtigste pointer præsenteres i eftermiddag på en konference arrangeret af Danske Medier.

Mere fra MediaWatch

Overblik: Hovedpunkterne i det nye medieforlig

Der er lørdag landet et nyt medieforlig, som bla. indeholder en mindre procentdel af en ”moderniseret” public service-pulje til lydindhold, et styrket DR, et sænket titelloft og et krav om ordnede arbejdsforhold i medie- og filmbranchen. Opdateret.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs