MediaWatch

Facebook risikerer heftige dagsbøder

Dommer vil have Facebook til at stoppe overvågning af netbrugere i Belgien. Ellers vanker der en større bøderegn.

Foto: Thomas Borberg

Knap to mio. kr. i bøde om dagen. Det er, hvad Facebook kan se frem til, hvis den amerikanske virksomhed ikke stopper sin brug af cookies blandt belgiske internetbrugere. Det skriver DR

I mere end fem år har Facebook lagt en såkaldt cookie på computeren, når en bruger har besøgt det sociale medies hjemmeside - uden at vedkommende nødvendigvis har været logget ind.

Cookien er efterfølgende blevet brugt til at følge brugerens adfærd på hjemmesider, der bruger dele- og 'synes godt om'-knapperne, også selv om vedkommende ikke har klikket på dem. Overvågningen gennem cookien er fortsat i to år efter besøget på Facebooks hjemmeside.

Det er den praksis, som en belgisk dommer nu vil sætte en stopper for. Derfor fik Facebook mandag i denne uge 48 timer til at ændre sin brug af cookies. Ellers vanker der heftige dagbøder på knap to mio. kr. fra det belgiske datatilsyn.

Ifølge DR har en talsmand for Facebook erklæret over for nyhedsbureauet AFP, at den amerikanske virksomhed agter at appellere dommen. 

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs