Medie: Youtube indfører betalingsmur
Youtube vil på næste onsdag bekræfte, hvad der længere har svirret rygter om: En betalingsmur.
Det skriver det amerikanske tech-site Recode.
Ifølge Recode vil Youtube på onsdag i Los Angeles præsentere dele af en ny satsning, som vil placere visse videoer bag en betalingsmur. Ifølge Recode er der tale om videoer, som Youtube indkøber fra nogle af sine mest populære Youtubere. Til gengæld bliver brugerne, der tilmelder sig servicen, fri for at se reklamer.
Det er endnu uklart, hvornår satsningen lanceres. Ifølge Recode taler nogle branchekilder om, at det kan ske allerede mod slutningen af denne måned, mens andre siger, at det først sker i 2016.
Youtube har over for Recode afvist at kommentere historien.
Relaterede artikler:
Bureau hilser åbning af Youtube-vindue velkommen
For abonnenter
Youtube vil give annoncører mere viden om brugerne
For abonnenter