Netflix går sammen med endnu et teleselskab

Streamingtjenesten indgår eksklusiv aftale op til indtog på det italienske marked. Tiltaget er led i sydeuropæisk ekspansion.
HANS LØGSTRUP POULSEN

Netflix har indgået en aftale med teleselskabet Vodafone i Italien. Det skriver TBI Vision. Den eksklusive aftale skal gøre det attraktivt for Vodafones kabel- og 4G-abonnenter at tilmelde og betale for streamtjenesten via teleudbyderen.

Aftalen kommer kort efter, at Netflix har indgået en aftale med mobilselskabet 3 i Danmark. Her får kunderne et halvt års abonnement på Netflix med i fem udvalgte abonnementstyper.

3 inkluderer Netflix og overvejer flere abonnementstillæg

I oktober går Netflix ind på det italienske marked med sin portefølje af programmer og serier, som vil få enten italienske undertekster eller blive synkroniseret. Streamingtjenesten går også ind på markederne i Portugal og Spanien i oktober.

Efter lanceringen i Sydeuropa har Netflix øjnene rettet mod markederne i Østasien. Her har man planer om at starte op i Sydkorea, Singapore, Hongkong og Taiwan.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også






Prisen på Nordisk Film+ stiger fra okrober med ti kr. om måneden. | Foto: Nordisk Film+ / Pr

Nordisk Film-streamingtjeneste hæver prisen

For abonnenter