MediaWatch

Vice opruster dansk reklamebureau

Nye folk skal være med til at etablere Vice som et af Skandinaviens mest toneangivende bureauer.

Den danske del af Vice Media udvider sit reklamebureau på mandskabssiden. Vice Media har således hyret seks nye ansigter, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

"Vice oplever stor vækst i Skandinavien og vi ser fortsat en stigning i omfattende content-baserede opgaver for brands, både i Danmark, Norden og internationalt. Vores vision er at etablere Vice som et af Skandinaviens mest toneangivende bureauer. Med de her seks nye, kreative hjerner er vi godt på vej," udtaler Jonathan Lang, kreativ direktør i Vice Media Denmark.

Blandt de nyansatte er co-founder og tidligere chefredaktør for Apropos Magazine, 27-årige Oliver Enné, som er ansat som creative. Det samme er Rich Perusi, som tidligere har været ansat som associate creative director hos BBDO og art director hos TBWA.

Reklamebuerauet er et af to kommercielle ben i Vice Media Denmark. Bureauet forsyner eksterne kunder, der gerne vil nå et yngre publikum, med kommercielt, redaktionelt indhold til deres kanaler. Den anden del mediedelen bygger på klassisk bannersalg samt partnerskaber og sponsorater.

Vice Media Denmark kom ud af 2014 med et overskud på 1,46 mio. kr. mod et underskud på 2 mio. kr. året inden.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs