Vice henter arkitekten bag Discoverys SBS-opkøb
Det unge, globale onlinemedie Vice Media har ansat James Rosenstock som ny vicedirektør, skriver Vice Media i en pressemeddelelse.
James Rosenstock kommer fra en stilling i Discovery Communications som vicedirektør for koncernudvikling. Her han stået for bl.a. virksomhedsoverdragelser for mere end 3 mia. dollars (20 mia. kr.). Et af dem var Discoverys opkøb af SBS Nordic i 2012 for 1,3 mia. euro (9,7 mia. kr.), som bla. involverede de danske tv-kanaler Kanal 4, Kanal 5 og 6'eren.
Hos Vice Media skal James Rosenstock hjælpe med at styre virksomheden gennem dens aggressive globale vækst, som især er baseret på strategiske multi-platform-partnerskaber med bla. HBO, Verizon og Spotify. I Danmark leverer Vice Media et aktualitetsmagasin til DR3.
"Jay har været i forreste linje i opbygningen af nogle af de bedste internationale medievirksomheder i de seneste årti. Jays globale forbindelser, aftale-evner og erfaring fra både tv, film, musik, uddannelse, sport og distribution af digitalt indhold er et perfekt match for Vice," udtaler James Schwab, med-direktør i Vice, i pressemeddelelsen.
James Rosenstock får base ved Vice Medias internationale hovedkontor i Brooklyn i New York.
Relaterede artikler:
Comcast forhandler med "nye medier"
For abonnenter