MediaWatch

Rusland indfører retten til at blive glemt

Russiske søgemaskiner skal i lighed med europæiske slette oplysninger, der er forældede eller irrelevante.

Foto: Colourbox

Rusland har ligesom EU indført retten til at blive glemt. I fredags godkendte Det russiske parlament, Dumaen, således en lov, der giver borgere mulighed for at få fjernet oplysninger, der enten er forældede eller ikke længere relevante, skriver det russiske nyhedsbureau Tass ifølge Berlingske Business.

Loven mangler kun præsident Vladimir Putins underskrift, men møder allerede nu kritik. Flere russiske netselskaber kritiserer, at loven "begrænser den frie adgang til offentlige data", og at den er et forsøg på at styre informationsstrømmen, fordi den kan misbruges til at få fjernet oplysninger, som de russiske myndigheder ikke synes om.

EU-domstolen afjorde i maj sidste år, at privatpersoner har ret til at bede Google om at fjerne søgeresultater, der linker til "utilstrækkelige, irrelevante eller ikke længere relevante" personlige oplysninger. Også selv om oplysningerne er blevet offentliggjort helt lovligt - f.eks. på en avis eller et nyhedssite. Dommen gælder dog kun Googles europæiske sites.

Den russiske lov ventes at træde i kraft i januar 2016.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs