MediaWatch

Avis: Iwatch-konkurrent på vej på børsen

Virksomhed bag træningsarmbånd står på tærsklen til en børsnotering for at rejse penge til at tage konkurrencen op på på markedet for "wearables".

Foto: ERIC RISBERG/AP/POLFOTO

Selskabet bag træningsarmbåndet Fitbit er klar til at blive børsnoteret. Virksomheden venter ved noteringen at rejse op mod 478 mio. dollar og at blive en seriøs konkurrent til Apples Iwatch.

Det skriver Financial Times.

Fitbit vil sælge 22,4 mio. aktier og med en pris på 14-16 dollar per aktie rejse omkring 358 mio. dollar. Derudover vil allerede eksisterende investorer sælge 7,5 mio. aktier for omkring 120 mio. dollar.

Noteringen kan således give selskabet en samlet markedsværdi på 3 mia. dollar, hvilket overgår den nærmeste konkurrent inden for "fitness wearables", amerikanske Jawbone, der i sidste måned blev børsnoteret og i den anledning rejste 300 mio. dollar.

Det kan dog blive en uoverkommelig opgave for Fitbit at løbe med Apples kunder. Trip Chowdhry, der er analytiker hos Global Equities Research, har undersøgt markedet og konkluderet, at brugere i vid udstrækning foretrækker Apples Iwatch frem for Fitbit-armbåndet.

"Folk, der bruger Fitbit, føler sig begrænsede, da det kun overvåger aktivitet, mens Apples Iwatch også kan kommunikere og instruere brugerne," siger Chowdhry til Financial Times.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

Tidligere Loud-direktør lancerer nyhedspodcast

Pengene til lanceringen af projektet er de tre måneders løn, som Rasmus Mark Pedersen fik efter at være blevet fyret fra det tidligere Radio Loud. Om et halvt år skal podcasten have økonomi til at ansætte flere medarbejdere.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs