MediaWatch

Snapchat vil bevare uafhængighed med børsnotering

Ligesom Twitter og Facebook ønsker Snapchat at blive børsnoteret. Risikoen for en social medie-boble nager dog.

Billedbesked-appen Snapchat ønsker at gå i hælene på Facebook og Twitter og blive børnoteret, skriver The Guardian.

På en konference i Californien fortalte Snapchats stifter og topchef Evan Spiegel, at planen er at skaffe flere penge ved at blive børsnoteret, så Snapchat kan bevare sin uafhængighed.

"Vi er nødt til at gå på børsen. Vi har en plan om at gøre det," sagde Evan Spiegel ifølge The Guardian.

På konferencen fortalte Snapchat-stifteren, at næsten 100 mio. personer bruger Snapchat på daglig basis. Senest er Snapchats værdi blevet vurderet til 15 mia. dollar (105 mia. kr.), efter at den kinesiske webgigant Alibaba har investeret 200 mio. dollar (1,4 mia. kr.) i selskabet. Snapchats nuværende værdi er fem gange så høj, som Facebooks bud på selskabet i 2013, som lød på tre mia. dollar.

Evan Spiegel fortalte dog samtidig, at spekulationerne om en mulig social medie-boble nager i Snapchats bevidsthed.

"Folk foretager mere risikable investeringer. Jeg tror, at der kommer en korrektion. Vi ved ikke hvornår, men vi tager det med i vores planer. Hvis jeg kendte det præcis tidspunkt, kunne jeg tjene en masse penge," sagde Evan Spiegel.

Iinvesteringsbanken Goldman Sachs, Alibaba, Yahoo og kapitalfonde har alle investeret i Snapchat.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Ny rapport om danskernes nyhedsbrug, første skridt mod aftale for DPCMO, startskud på Se og Hør-strategi og et nødopråb fra produktionsbranchen er blandt nogle af ingredienserne, der har sat smag på denne uge i mediebranchen. Få et overblik i ugens briefing.

EU vil kræve strengere kontrol med statslige annoncekroner

I et nyt udspil lægger Europa-Kommissionen nu op til flere krav til gennemsigtighed og fair tildeling, når alt fra regeringer til statsejede virksomheder køber reklameplads hos medierne. Forslaget møder opbakning hos Danske Medier, der dog overordnet ser lovforslaget som dårligt nyt for mediebranchen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs