Metroxpress får regning af tv-vært for brug af instagram-foto
Tv-værten Christiane Schaumburg-Müller har præsenteret Metroxpress for en regning, fordi avisen har indlejret et foto fra tv-værtens Instragram-profil i en artikel, skriver Journalisten.
"Den pågældende journalist kunne ikke forestille sig, at Christiane Schaumbürg-Müller med 236.000 followers på en åben og meget aktiv profil ville udløse en regning for at embedde to billeder. Det må jeg tage på mig og selvfølgelig sørge for, at alle journalister på reaktionen er klar over, hvilke regler der gælder," siger nyhedschef på Metroxpress Pernille Holbøll til Journalisten.
Pernille Holbøll fortæller, at Metroxpress avisen erkender, at de har begået en fejl ved ikke på forhånd at spørge Christiane Schaumburg-Müller om lov til at bruge billedet.
For at undgå lignende sager er Metroxpress begyndt at tage kontakt til kunstnere eller deres manager for at lave faste aftaler om brug af billeder fra sociale medier. Men udfordringen er, at ophavsretten ikke er tidssvarende, mener Pernille Holbøll.
Rettet kl. 12:57: I en tidligere version fremgik det, at regningen lød på 5000 kr. Det er ikke korrekt og er slettet.
Relaterede artikler:
‘Norsk DR’ vil dele web-tv med konkurrenter
For abonnenter