MediaWatch

Per Mikael Jensen ny formand for Altinget

Tidligere adm. direktør for Metro International og TV 2, Per Mikael Jensen bliver ny formand for koncernen bag Altinget.

Tidligere adm. direktør for Metro International og TV 2, 52-årige Per Mikael Jensen bliver ny formand for koncernen bag Altinget.

”Jeg har i mange år haft meget stor respekt for det arbejde, Altinget har præsteret. Det er først og fremmest et journalistisk projekt af meget høj kvalitet, som er målrettet kræsne brugere, og det er imponerende, at Rasmus Nielsen og det store hold på Altinget har kunnet gøre en privatejet virksomhed til en af landets mest respekterede indenfor sit område,” siger Per Mikael Jensen i en pressemeddelelse.

Den nye bestyrelse for ejerselskabet bag Altinget i Danmark og Sverige – Rasmus Nielsen Holding ApS - vil herefter bestå af Per Mikael Jensen (formand), ejerleder Christian Peytz og konsulent, cand.jur. Max Damgaard, Væksthus Hovedstadsregionen.

Indlysende valg

Altingets stifter og adm. direktør Rasmus Nielsen siger om udnævnelsen:

”Ejerledede virksomheder har brug for en professionel bestyrelse for at sikre sig fortsat vækst, overskud og innovation, og derfor er Per Mikael med sine internationale kompetencer og erfaringer i forretning og publicisme det indlysende valg for os. Vi er stolte over, at vi som mindre virksomhed kan tiltække en kapacitet som ham, der har startet Metro-aviser i 15-18 lande. Sammen skal vi i årene fremover vokse markant herhjemme og i udlandet”

Hidtil har Altinget.dk haft et Advisory Board, som altså nu omdannes til en økonomisk ansvarlig bestyrelse på holding-niveau.

Per Mikael Jensen indleder efter påske sit arbejde for Altinget med et strategisk analysearbejde, hvor han vil sætte sig ind i organisationen og lære medarbejderne at kende, hvorefter han sætter sig i formandsstolen.

"Jeg har givet det bedste af det, jeg har"

Per Mikael Jensen forlader Metro

Trads og Jensen beskylder Berlingske for hetz mod Don Ø 

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs