MediaWatch

Nordisk Film åbner i dag for dansk streaming

Nordisk Film lancerer i dag sin nye streamingtjeneste, 'Dansk Filmskat', der for 49 kr. pr. måned tilbyder danske film fra 1931 og frem.

Nordisk Film lancerer i dag en ny streamingtjeneste, 'Dansk Filmskat'.

Den nye streamingtjeneste er en filmportal, hvor de filmglade kan gense danske filmklassikere. Tjenesten vil samle danske film produceret fra 1931 og frem, og hver uge tilføjes klassikere i alle genrer.

Filmene er digitalt restaureret, så de kan ses i bedste billed- og lydkvalitet på tablet, computer, smartphone, Chromecast og via AirPlay, oplyser Nordisk Film.

”Vi er stolte af at kunne dedikere en hel filmtjeneste kun til den danske filmskat, så Dirch, Olsen Banden og Lille-Per kun er et klik væk,” siger Allan Hansen, adm. direktør i Nordisk Film, i en meddelelse.

Dansk Filmskat kan afprøves med et introduktionstilbud, der er gratis i én måned. Derefter er pris pr. måned 49 kr.

I løbet af 2015 vil Dansk Filmskat også blive tilgængelig på Smart-TV.

Streaming er supplement for målgruppen

Projektet lyder som en trussel mod et af TV 2 Charlies programnicher, men TV 2 Charlie-chefen Sune Roland Jensen er ikke skræmt over ny konkurrence fra en on demand-tjeneste. Også selv om den filmpakke, som Charlie trækker på, er tæt på det repertoire, der danner basis for streamingtjenesten.

“Streaming-tjenester er et naturligt supplement til danskernes mediebrug, og vi er stadig et sted i udviklingen hvor flow-tv har en helt særlig plads i mange danskeres hjerte, især når vi taler om så målgruppe-skarpe kanaler som Charlie,” siger Sune Roland, chef for TV2 Networks, der lover, at Charlie fortsat har danske film flere aftener om ugen.

Charlie og Nordisk støder sammen i kamp om gamle danske film 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Et forlag med faldende flyvehøjde, en pris på åbning af DR’s kæmpearkiv, en omfattende fyringsrunde og en radiodirektør, der må se i øjnene at vigtig målsætning bliver svær at nå. Få et overblik over Mediedanmark med ugens briefing.

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs