Mofibo vil bruge ny kapitalindsprøjtning på vækst
Godt et år efter startskuddet har e-bogtjenesten Mofibo, der er startet af iværksætteren Morten Struneg, der også stod bag teleselskabet Onfone, rejst yderligere 17,5 mio. kr. i risikovillig kapital, skriver Børsen.
Pengene kommer udover bankfinansiering bl.a. fra venturefondene Sunstone Capital, der er ny medejer, og Seed Capital.
"Det kommer til at betyde, at vi kan sætte endnu mere skub i væksten i Danmark og Sverige, mens vi parallelt arbejder på at komme ind på nye markeder," siger 28-årige Morten Strunge, der er adm. direktør i Mofibo.
Mofibo, der i efteråret rullede e-bogtjenesten ud i Sverige, har siden 2013 i alt fået tilført 33,5 mio. kr., skriver Børsen. Selvom de skandinaviske læsere endnu holder godt fat i den trykte bog, og e-bog markedet halter bagud i forhold til USA og europæiske lande som Holland, er e-bøgernes andel af det samlede bogmarked i Danmark ifølge Morten Strunge vokset fra knap 3 pct. til 16-20 pct. siden Mofibo gik i luften. Mofibo oplyser dog ikke, hvor mange betalende abonnenter tjenesten selv har opnået.
Morten Strunge tjente omkring 100 mio. kr. på salget af teleselskabet Onfone til TDC i 2011 for 300 mio. kr.
Relaterede artikler:
Ørskov: Bogelskende avislæsere skal løfte Riidr
For abonnenter
JP/Pol-ejede e-bøger bruger luxembourgske fordele
For abonnenter