Tårnhøje klikkrav til TDC's 'Blockbuster'

Hvis 'Blockbuster' skal leve op til TDC's omsætningsmål, skal der klikkes på og udlejes premierefilm 2,5 mio. gange om året. Ikke umuligt, siger analytiker.

TDC''s mål for koncernens nye digitale butik, Blockbuster, der lanceres inden jul, er en trecifret millionomsætning i løbet af tre år.

Men det kommer til at kræve et meget stort antal ekspeditioner i butikken, skriver Finans.dk.

Blockbuster bliver en digital butik, hvor der tilbydes stykvis leje af bl.a. premierefilm. Prisen er 49 kr. for leje og 149 kr. for køb, og skal der skabes en årlig nettoomsætning på 100 mio. kr., svarer det som minimum til 2,5 mio. udlejede premierefilm eller 840.000 solgte film.

Det lyder voldsomt, men ikke urealistisk, vurderer senior analytiker Morten Imsgaard, Sydbank.

Han peger på, at Blockbuster ikke direkte konkurrerer mod f.eks. Netflix. Samtidig har TDC en stor kontaktflade til sine mange kunder, som er potentielle kunder, vurderer Morten Imsgard, der også henviser til, at TDC-gruppen fordoblede sin video on demand-aktivitet fra 2012 - 2013-

Alle beregninger forudsætter dog, at Blockbuster også kan konkurrere på det afgørende, nemlig de attraktive filmtitler og serier.

Analytiker Michael Friis Jørgensen, Alm. Brand, mener godt, at Blockbuster med det rette indhold, kan skabe sig en plads på markedet for udlejningsfilm i Danmark.

For kunder, der betaler 79 kr. om måneden for f.eks. hele Netflix, kan 49 kr. for én lejefilm lyde dyrt, men Morten Imgard vurderer, at TDC gør klogt i at følge markedprisen for udlejning.

TDC: 'Blockbuster' bliver trecifret millionforretning

TDC går efter 'Blockbuster'-lancering op mod jul 

Analytiker: Det nye 'Yousee Play' er ingen udfordrer til Netflix 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også





Sparerunden på Jyllands-Posten blev afsluttet i denne uge. | Photo: Joachim Ladefoged

Briefing: Ugen i mediebranchen

For abonnenter