MediaWatch

Dagens.dk køber ind hos Ritzau

Nyhedsgruppen, der driver Dagens.dk og Senest.dk, har indgået aftale med Ritzau for at vokse yderligere.

Ny aftale med Ritzaus Bureau skal sikre nyhedssitet Dagens.dk flere læsere og mere trafik.

Det skriver Nyhedsgruppen, der står bag Dagens.dk og søstersitet Senest.dk, i en pressemeddelelse.

"Vi er et medie i hastig vækst, men vi skal vokse endnu mere. Derfor er vi meget glade for aftalen med Ritzau, der sikrer os en bred nyhedsdækning, og vi bliver meget hurtigere med blandt andet breaking news,” siger chefredaktør Holger Madsen, Dagens.dk i meddelelsen.

Aftalen involverer bl.a. Ritzau-nyheder med billeder i dag- og nattetimerne og underholdningsstof fra Ritzaus datterselskab, Newspaq.

Ud over bedre og hurtigere nyhedsdækning skal aftalen give Dagens.dk luft til at løfte ambitionerne om mere egenproduktion og regional nyhedsdækning, skriver koncernen.

Dagens.dk blev lanceret for et år siden og er vokset stødt. I september havde Dagens.dk godt 330.000 brugere og knap 5 mio. sidevisninger - og var blandt de 30 mest besøgte danske sites.

Web: Top 50 september 2013

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs