MediaWatch

Bt.dk lancerer sportsmagasin

Sportsmagasinet 'Mandagstræner' bliver det første i en række nye online tv-formater, som kan ses på Bt.dk fra  i dag.

Foto: FRANDSEN FINN

Nu kaster BT sig ind i kampen om at tilbyde "rigtige" tv-magasiner til web-tv, hvor især Tv2.dk og Eb.dk har lagt sig i front.

BT lancerer i dag et eget-produceret tv-program, 'Mandagstræner', som er et sportsmagasin, der hver uge kaster sig over det mest interessante i sportens verden. Især fodbold.

I programmet møder seerne tre sportskommentatorer,  Morten Crone Sejersbøl, fodboldredaktør på BT, Flemming Fjeldgaard, sportsredaktør på Berlingske, og Peter Brüchmann, kommentator på BT.

“BT kan se mange muligheder i at tilbyde egenproducerede programmer som “Mandagstræner”. Danskerne er ved at være vænnet til video on demand på nettet, og selvfølgelig skal vi som nyhedsmedie også kunne tilbyde vores mange brugere det," siger BTs ansv. chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, i en pressemeddelelse. Han minder om, at sport er et kerneområde for BT.

Der er et voksende publikum til on demand-tv, lyder analysen fra BT. Programmet kan ses samlet og i fuld længe, eller de enkelte diskussioner kan ses hver for sig. Desuden kan brugere også vælge at hente 'Mandagstræner' som podcast, så de bare får lyden.

“Mandagstræner” er det første i en række nye programformater, som præsenteres i år på bt.dk

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs