MediaWatch

Jelved om smal aftale: Det bedste kompromis

Kulturministeren er tilfreds med ny mediestøtteaftale, men ærgerlig over, at hun ikke fik oppositionen med.

Kulturminister Marianne Jelved kunne i dag give Enhedslistens medieordfører Per Clausen håndslag på, at regeringen og støttepartiet har fundet sammen om en ny mediestøtteaftale.

En aftale, som ministeren over for MediaWatch kalder det bedst mulige kompromis, når det alligevel ikke var muligt at lave en bred aftale med oppositionen.

”Jeg er ærgerlig over, at det ikke blev en bred aftale, men vi har måtte lede efter nogle kompromisser, så vi kunne få et flertal. Der har Enhedslisten været mobil, men også stillet nogle krav, men sådan må det være,” lyder det fra ministeren, der grundlæggende er tilfreds med aftalen:

”Jeg er glad for, at det er lykkedes at lave en omlægning af mediestøtteordningen, således at alle medier tilgodeses - herunder også de internetbaserede medier. Det har været målsætningen, og det har nok været lidt sværere, end det plejer at være, fordi man skal lave så stor en ændring, når man går fra at støtte distributionsomkostninger til at støtte produktionsomkostninger,” siger ministeren, der af samme grund har valgt, at ordningen ikke skal træde fuldt i kraft, så snart den er godkendt i EU, men derimod indfases over tre år.

Indfasning uklar
Hvordan den indfasning skal ske, ved ministeren ikke endnu, men det arbejdes der i øjeblikket på at få fastlagt, forklarer hun:

”Vi arbejder fortsat på at finde de bedste håndtag, som kan bruges i den forbindelse. Generelt kan jeg sige, at når man indfører sådan noget, så lader man det ikke træde fuldt ud i kraft fra dag ét, men gradvist, så man mildner overgangen, som for nogen vil være hård at gennemføre fra den ene dag til den anden ,” lyder det fra Marianne Jelved, der samtidig fortæller, at der ikke er tale om et forlig, men en stemmeaftale. Det betyder, at aftaleparterne efter tre år er fritstillet til at indgå aftaler med andre.

Bladpuljen fastholdes
Det er også nyt, at den såkaldte Bladpulje alligevel ikke udfases helt, som tidligere kulturminister Uffe Elbæk (R) ellers havde lagt op til, og som helt ind i december stadig var en del af regeringens udspil.

I stedet bliver Bladpuljen, der bl.a. støtter ideelle foreningsblade som Ældre Sagens magasin, halveret over en tre-årig periode til kun at udgøre 20 mio. kroner, og samtidig indføres der et titelloft på 750.000 og en bundgrænse på 5.000 kroner. Det skyldes, at Enhedslisten, der har stået stejlt på, at de ideelle blade stadig skulle have støttemuligheder.

Det betyder dog samtidig, at der kun kanaliseres 20 mio. – og ikke 40 mio. kroner – over i den store produktionspulje. Dermed bliver dagbladene alligevel ikke kompenseret for den øgede lønsumsafgift i finanslovesaftalen, der gav en ekstraregning til aviserne på netop 40 mio. kr.

”Jeg har forsøgt at finde en løsning, der som minimum gav et flertal, som kunne give en ny mediestøtteriodning. Det er et kompromis,” siger Marianne Jelved.

Vil ændre støttefordelingen markant
I det hele taget kommer den nye ordning til at betyde markante ændringer i fordelingen af mediestøtte.

Aftalen indfører bl.a. et titelloft på 17,5 mio. kroner og et loft på 35 procent af de redaktionelle omkostninger per titel. Til gengæld bliver der alligevel ikke noget koncernloft eller en regel om, at medier ikke må få mere end 110 pct. deres nuværende støtte, hvilket ellers var en af Dyremoseudvalgets anbefalinger.

Ifølge Per Clausen, som kender Kulturministeriets støtteberegninger for den nye model, vil de nye regler især betyde, at de store dagblade, visse regionale medier og endelig gratisaviserne bliver tabere i den nye ordning.

Marianne Jelved bekræfter, at aftalen vil føre til en større omfordeling, men siger:

”Nogle vil tabe penge, og nogle vil få flere. Fet gælder både små og store medier. Men generelt er det meget svært, fordi man er nødt til at lave nogle regnestykker for, hvordan den nye ordning virker, og det har vi gjort på baggrund af tallene for 2011, og herefter har vi lagt en tænkt model nedover. Så det er kun regneeksempler, for alle de forudsætninger, som skal indgå, når man tildeler støtten i 2014, 2015 og 2016 kender vi ikke. Derfor er det kun et billede på størrelsesorden,” lyder det fra ministeren, der fortæller, at beregningerne foreløbigt viser, at de ”jyske dagblade ser ud til at klare sig, mens de sjællandske taber.”

”Men det er bl.a. også derfor, at vi laver indfasningsperioden, så medierne kan få tid til at indrette sig efter de nye regler.”

Dagbladene vil jo nok sige, at det er en dårlig ide, hvis de taber støttekroner, når de samtidig står over for nogle store strukturelle udfordringer – er det ikke problematisk?

”Jo, men mediestøtte eller ej, så er de jo under et stort pres i dag.”

Flere har kritiseret, at dagbladene får mindre støtte, samtidig med at regeringen i efterårets medieforlig gav flere penge til DR og TV2-regionerne – kan du forstå det?

”Det har ikke noget med hinanden at gøre. I forvejen får de kommercielle medier omkring 1,5 mia. kroner i støtte, hvis man regner det hele med (nulmoms-reglen, red.). Så det er jeg lidt for hård til at lytte til.”

Uffe Elbæk meldte ud, at han var klar over, at en ny støtteordning ville kunne komme til at koste medier livet – deler du den udlægning på baggrund af den nye aftale?

”Nej, sådan vil jeg aldrig nogensinde udtrykke det. Og det skyldes, at det kan jeg ikke vide noget som helst om. Det er bl.a. også derfor vi har lavet innovationspuljen og overgangsordningen, så man kan omstille sig efter de nye vilkår. På den måde giver vi en håndsrækning.”

Mener du, at aftalen sikrer mediebranchen mod de udfordringer, den står overfor?
”Nej, den gør det ikke alene. Det vil stadig kræves, at branchen fornyer sig og omstiller sig og formentlig også finder nye forretningsformer og modeller. Man kan jo ikke redde mediebranchen med 3-400 millioner kroner, men man kan bidrage til, at de får nogle tilskud på baggrund af produktion og ikke distribution, og dermed kan vi måske også forvente, at de vil højne niveauet på indholdssiden, og at den internetbaserede medieverden også kommer med,” sigr Marianne Jelved, der især peger på oprettelsen af innovationspuljen som særlig vigtigt for den digitale medieudvikling:

”Vi mener, at den nye ordning vil betyde en større vilje til at bruge de internetbaserede medier, fordi de også får støttemuligheder. Vi har afsat penge til en innovationspulje (20 millioner kroner, red.), som bl.a. skal bruges til at udvikle medier på nye platforme. Den er risikovillig, så der bliver reelt mulighed for at afprøve ny måder at gøre tingene på.”

Kan ikke undgå spekulation
Med aftalen gennemfører regeringen og Enhedslisten også en begrænsning i støtten, der betyder, at medier, der er 2/3 eller mere ejet af fag- og brancheorganisationer ikke kan opnå støtte.

Det såkaldte ”ejerskabskriterium” betyder bl.a., at Ingeniøren, der er 100 procent ejet af Ingeniørforeningen ikke kan modtage støtte, hvilket tidligere har givet grund til debat om, hvorvidt medier kunne spekulere i ejerforhold. Det samme gælder i forhold til det tidligere nævnte titelloft.

Men ifølge Marianne Jelved kan man ikke komme uden om risikoen for spekulation:

”Ligegyldig hvilken form for støtte, man laver, vil det altid ændre på adfærden. Og det er faktisk også meningen. Det er meningen, at man skal lade være med at sige, at jo mere distribution vi har, jo flere støttekroner får vi. Det tror jeg bl.a. er forskellen på de sjællandske og de jyske dagblade. Men generelt er der altid en risiko for, at ting bliver brugt på en anden måde, end det var tænkt.”

- TBC

 

 

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere