MediaWatch

Økonomisk Ugebrev i plus efter fire års underskud

'Økonomisk Ugebrev A/S' skruer op for annonceomsætningen, og det er med til at hive bundlinjen op i sort for selskabet, der de sidste fire år har kørt med underskud.  

'Økonomisk Ugebrev A/S' skruer op for annonceomsætningen, og det er med til at hive bundlinjen op i sort for selskabet, der de sidste fire år har kørt med underskud.  

Første halvår af 2012 har nemlig vist ganske positive takter for mediehuset bag nyhedsbrevet 'Økonomisk Ugebrev' og 'Nyhedsbrev for bestyrelser', der udgives af et datterselskab.

2011 bød på et negativt driftsresultat på -481.000 og et bundlinjeunderskud på 366.000 kr.  blandt andet fordi, der blev investeret i salgsafdelingen. 

Men i første halvår af 2012 er bruttoomsætningen for de to nyhedsbreve steget med 40 pct. til 2,8 mio. kr. Og driftsresultatet før afskrivninger er positivt på 233.000 kr. 

Annoncefremgang
Fremgangen i 2012 er primært båret af annoncefremgang, der er mangedoblet i halvåret - dog fra et lavt niveau. Indtil for halvandet år siden var nyhedsbrevene stort set udelukkende finansieret af abonnementsindtægter - men nu udgør annoncer omkring 30 pct. af omsætningen. Og de forventes at fortsætte væksten, siger chefredaktør og adm. direktør Morten W. Langer.  

"Vi gjorde ikke så meget ud af annoncerne i starten og lagde meget blødt ud med relativt lave priser for at teste det. Men omkring nytår kunne vi se, at vi ville få udsolgt. Vi kører med det maksimale antal annoncer nu - og det kommer vi også til at gøre i andet halvår. Så ved årsskiftet fordoblede vi de interne mindstepriser, som vi kører helt ufravigeligt nu," siger han.

Annoncevæksten har været ventet, men omfanget har overrasket.

"I det lange perspektiv har vi været overraskede over, hvor stærkt et annocemedie, vi alligevel er – da vi ikke er papirbaseret men udelukkende udkommer som PDF-fil," Morten W. Langer, han forventer at annonceomsætningen, der vokser hurtigere end abonnementsindtjeningen vil udgøre omkring 35 pct. - 40 pct. af omsætningen.

Opjusterer forventningerne
Økonomisk Ugebrev A/S har derfor opjusteret forventningerne til 2012. Fra en estimeret salgsvækst på 20 pct. til 30 pct. 
Og forventningen er, at man også for hele 2012 vil vende underskuddet til plus.  

"Vi forventer at fastholde, at vi nu er i sort. Et forsigtigt skøn vil være, at andet halvår vil være mindst lige så godt, og at vi ender med minimum en halv million på bundlinjen. Men usikkerheden er naturligvis stadig udviklingen i dansk økonomi," siger Morten W. Langer, der også ejer selskabet gennem et holdingselskab.   

Nyhedsbrev om forretningsmodeller
I starten af august lancerer forlaget et nyt forretningsområde med 'Økonomisk Ugebrev Partner Publications', der vil omhandle forretningsmodeller og ventes at komme med fem udgivelser i løbet af efteråret.

"Vi har store forventninger til den nye aktivitet. Vores første indikationer er positive, og det skal for alvor startes op nu," siger Morten W. Langer.

 




 

Mere fra MediaWatch

CNN varsler afskedigelser

En fyringsrunde, der vil finde sted denne uge, er blevet annonceret til medarbejderne i CNN. Ifølge CNN Business bliver den omfattende.

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs