MediaWatch

Smart TV: En håndgranat mod tv-kanaler og -distributører?

Fænomenet "Smart TV" er i gang med at ramme tv-markedet og vil ændre selvsamme med hele internettets gennemslagskraft, forudser konsulent og digital kommentator Jon Lund.

Smart TV er tv's pendant til smartphones. Det integrerer internettets verden i fladskærmen, og giver seeren adgang til filmudlejning, web-tv, optagelse, podcasts, musiktjenester, interaktive tjenester og streaming af video.

Fænomenet "Smart TV" er i gang med at ramme tv-markedet og vil ændre selvsamme med hele internettets gennemslagskraft, forudser konsulent og digital kommentator Jon Lund.

Smart TV er tv's pendant til smartphones. Det integrerer internettets verden i fladskærmen, og giver seeren adgang til filmudlejning, web-tv, optagelse, podcasts, musiktjenester, interaktive tjenester og streaming af video.

En håndgranat
Smart TV kaster en håndgranat mod de etablerede mediespillere, spår Jon Lund. Det betyder friere valg, innovation, netneutralitet og gennemsigtige priser. Det får stor indflydelse på tv's værdikæde.

”Det betyder, at distributører og tv-kanaler vil få det sværere. De er "the middle men", hvis rolle i stigende grad bliver overflødiggjort. Produktionsselskaber og de skabende kræfter vil komme mere i fokus - men i kamp med et meget mere åbent produktionsmiljø også. Stærke kræfter vil arbejde imod, men jeg tror nettet i et fem-ti års perspektiv ender med at vinde,” siger Jon Lund.

Ren teoretisk snak
Mange har gennem årene erklæret tv-mediet for døende, men hidtil har de undervurderet den kraft, som flow-tv og broadcast-teknologien har, lyder det fra Boxer TV's informationschef Kaj Høivang, der mener, at man er tilbøjelig til at overse, at broadcast-teknologi har styrker, som er distribution via internettet overlegent.

“I teorien kaster Smart TV en håndgranat ind i tv-branchen, men det er kun i teorien. Broadcast-teknologien distribuerer kraftfuldt og kosteffektivt ét tv-signal til mange, samtidige brugere, mens tv-distribution via internettet belaster kapaciteten med hver eneste modtager i den anden ende, så bare 10.000 tv-seere via internettet til den samme tv-kanal vil forringe modtagelsen. Sender du derimod samme signal ud broadcast, fx via antenne, vil det samme signal fra samme mast kunne modtages i uændret, høje kvalitet, uanset om der er 500.000 seere eller fem mio. seere i den anden ende,” siger han og uddyber:

”Tv-distribution via internettet er glimrende til individuelt tv-forbrug og til on-demand, men der vil gå mange, mange år, før internettet lige så kosteffektivt som broadcast vil kunne distribuere tv som massemedie til mange brugere på samme tid,” siger Kaj Høivang, der ser de mange individualiserede tv-tjenester via internettet som et fint supplement.

Blot en ekstra tv mulighed
Kommunikationschef hos Branchen ForbrugerElektronik, Erling Madsen, mener ikke, at man kan stille diskussionen op som et enten eller. Vindere og tabere.

Der er ingen tvivl om, at Smart TV stormer frem og bliver større, men det er ikke signalet til at erklære tv-mediet for truet. Tværtimod, Smart TV er blot en ekstra mulighed for at trække mere indhold ind i stuen.

“Internettet kobles nu til fjernsyn, mobiltelefoner, tablets og computere sammen som aldrig før - igen med tv-apparatet som omdrejningspunkt. Så status er, at fjernsynet i stuen kan bruges til mere og mere - og man kan se fjernsyn på mobile apparater når og hvor det passer dig.”

Han er enig med Kaj Høivang i, at internettet kan sakke bagud i kapacitet, netop fordi det bruges mere og mere til at se tv på.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs