MediaWatch

Bownty opkøber Cityscoop

Daily deal-bølgen er ved at kræve sine første ofre. Sitet Cityscoop smelter nu sammen med Bownty.com.

Siden 2010 har daily deals-sites været det helt store buzzword, og det estimeres, at ca. 37 forskellige sites med daglige tilbud på alt fra sushi til massage lige nu kæmper om kunderne på det danske marked.

Men nu ser det ud til, at den første spiller har smidt håndklædet i ringen. Overblikssitet Bownty.com har opkøbt Cityscoop.dk.

Bownty er ikke et tilbudssite selv, men et site der har til formål at give forbrugerne overblik over de mange forskellige tilbud, der er tilgængelige hver dag.

”Folk har virkelig forelsket sig i deal-konceptet. Men nu er det på høje tid at gøre servicen endnu bedre. Det betyder, at vi skal sikre at oplevelsen med at købe og bruge værdibeviser skal være så nem som mulig. Det gør Bownty, og det synes Cityscoop er smart,” siger adm. direktør for Bownty, Steffen W. Frølund, om opkøbet.

Selvom opkøbets detaljer ikke er offentliggjort, så er det kendt, at Cityscoop fremover vil stoppe med at udsende nye deals og vil operere som en del af Bownty i stedet. Bownty har heller ikke i sinde at udbyde tilbud selv, men blot tilbyde en bedre service overfor de mange loyale Cityscoop-brugere.

Steffen W. Frølund siger, at Bownty ikke nødvendigvis sigter efter flere opkøb af deal sider i den nærmeste fremtid - i tilfældet Cityscoop var det blot i fælles interesse at samarbejde.

- CT

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs