MediaWatch

Gallup vil måle mobil- og web-tv sening

TNS Gallup, der i 20 år har stået for tv-meter målinger af al dansk tv, har for nylig afleveret et oplæg til, hvorledes mediemarkedet fremover skal måle online tv-sening i Danmark. Det oplæg ligger nu i den såkaldte Tv-meter-styregruppe, bestående af DR, TV 2, TV3, SBSmedia og andre. Gruppen skal nu forsøge at blive enige om en model, der er både retvisende, tidssvarende og økonomisk forsvarlig, oplyser kilder til MediaWatch.

TNS Gallup, der i 20 år har stået for tv-meter målinger af al dansk tv, har for nylig afleveret et oplæg til, hvorledes mediemarkedet fremover skal måle online tv-sening i Danmark.

Det oplæg ligger nu i den såkaldte Tv-meter-styregruppe, bestående af DR, TV 2, TV3, SBSmedia og andre. Gruppen skal nu forsøge at blive enige om en model, der er både retvisende, tidssvarende og økonomisk forsvarlig, oplyser kilder til MediaWatch.

Gallups løsning, udarbejdet i samarbejde med Kantar Media, er det såkaldte VirtualMeter, som bl.a. er blevet testet grundigt i det britiske marked. VirtualMeter indebærer, at udvalgte respondenter kan ‘trykke sig ind’, før de skal se tv på nettet, og dermed få registret deres forbrug, præcis som tv-meter husstande gør i dag.

Teknologien fra Kantar Media betyder, at man kan måle sening på mobile enheder som Smartphones og opsnappe andre forme for ikke-flow sening på f.eks. IPad, spillekonsoller og endda LCD skærme på offentlige steder.

Interessant for public service og kommercielle
Modsat aviskoncernerne har tv-branchen selv indholdet - lyd og billede - i forvejen, og set fra branchens synspunkt er opgaven at sikre målinger, der så vidt muligt er lige så operationelle og sikre som tv-metret. Især sammenligneligt data, der kan samkøres mellem flow-tv og web-tv, er afgørende.

Det bliver på sigt særdeles interessant for både public service og kommercielle broadcastere.  DR kan få registreret, om tv-programmer og klip når længere ud hos ungdommen, end tv-metret viser, og de kommercielle kanaler kan lægge ekstra Trp’er oveni deres nuværende og dermed kapitalisere på, at deres programmer ses på andre skærme end den i stuen.

Ingen kommentar lige nu
Tv-meter styregruppen er i en fase af overvejelserne, hvor man ikke vil kommentere på emnet, hedder det. Heller ikke Gallup vil udtale sig.

FDIM, der nu er del af Danske Medier, arbejdede i flere år på at samle enighed i mediebranchen om fælles måling af web tv med udgangspunkt i FDIM’s medlemmernes meget forskellige interesser og forhold til web-tv - ikke mindst de store aviskoncerner. På fdim.dk leveres nu hver uge web tv sening data for syv aktører, herunder eb.dk, dr.dk og tv2.

FDIM har ingen kommentarer til tv-selskabernes planer om at systematisere målinger af egne tal, men Danske Medier bebuder i dag en generel oprustning i måling af alt medieforbrug.
 

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs