MediaWatch

It-lederne får nyt onlinemagasin

Første tema-nummer for det nye onlinemagasin Market It har fokus på cloud computing. Hver tredje uge vil det udkomme med et nyt tema, mens artikler, debat og blogs løbende bliver opdateret på Marketit.dk. Det skriver Market Media, der udgiver onlinemagasinet, i en pressemeddelelse. Målgruppen er it-lederne i dansk erhvervsliv.

Første tema-nummer for det nye onlinemagasin Market It har fokus på cloud computing.

Hver tredje uge vil det udkomme med et nyt tema, mens artikler, debat og blogs løbende bliver opdateret på Marketit.dk.

Det skriver Market Media, der udgiver onlinemagasinet, i en pressemeddelelse. Målgruppen er it-lederne i dansk erhvervsliv.

"Vi ser et behov for et medie, der går fagligt i dybden med den ledelses- og forretningsmæssige del af it. Det handler om de gode eksempler og løsninger, som kan inspirere toppen i de danske virksomheder, når de overvejer strategi og målsætninger på it-området," siger Mads Bang, temaredaktør på Market It.

Market It har indgået samarbejde med en blandt andre It Universitetet i Ørestaden, Alexandra Instituttet i Århus samt It Brancheforeningen. Målsætningen er at skabe et forum for deling af viden om de temaer, der optager lederne i de danske virksomheder.

Dermed udvider Market Media sin palette af medier. I seks år har selskabet udgivet Market Magazine om markedsføring og kommunikation og udgiver desuden Market Community. 

Market It er gratis, men kræver at brugerne logger ind for at kunne læse artiklerne.

- TBH

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs