MediaWatch

Facebook svarer nordiske myndigheder

I et svar til de nordiske datamyndigheder, siger Facebook, at netværket ikke videregiver brugernes personoplysninger.

I juli formulerede et samlet korps af datamyndigheder i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Åland 40 spørgsmål til Facebook om håndteringen af den hårde valuta, persondata udgør, og som Facebook mere end noget andet socialt netværk er rig på.

Blandt de afgørende spørgsmål var, hvorvidt Facebook kan videregive personoplysninger til en tredjepart, og det fik myndighederne bl.a. svar på i fredags, skriver Dagens Media.

"Facebook har nu svaret på spørgsmål, og vores første reaktion er, at den kom med både rige og interessante svar," siger chefen for det norske Datatilsynet, George Gräslund.

Af svaret fremgår det, at Facebook kan bruge brugernes statusopdateringer til at vise målrettede reklamer, men at de ikke kan videregive personlige oplysninger til andre virksomheder - bortset fra de oplysninger, som brugerne afgiver, når de installerer apps.

De nordiske myndigheder vil i løbet af efteråret have et opfølgende møde med Facebook i Storbritannien eller Irland, hvor Facebook har sit europæiske hovedsæde.

- LR

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs