MediaWatch

EB køber mediebid af Premier League

Ekstra Bladet har købt rettighederne til at vise tv-klip fra Premier League-kampene på mobil de kommende to sæsoner.

Ekstra Bladet har sikret sig en lille seermagnet på mobilen - i form af tv-klip rettigheder til Premier League på mobilen.

Ekstra Bladet udbyder klippene via app'en 'Ekstra Bladet Premiership' til Iphone - og snart Android - hvor kampinfo opdateres live suppleret med tv-klip af højdepunkter og scoringer.

"Det er naturligt, at Danmarks sportsavis også satser på mobilen, som er det hurtigst voksende medie, og tilbyder eksklusivt indhold. Og så er det helt i Ekstra Bladets ånd, at vi hjælper de fodboldinteresserede, så de kan følge deres favorithold, selv om de er til familiemiddag eller for at se sit lokale favorithold," siger chefredaktør Geir Terje Ruud i en pressemeddelelse.

Ud over at kunne følge kampen på mobilen er der interviews før og efter kampene i tekst, billeder og tv-billeder.

Det er gratis at downloade applikationen - men vil man kunne se tv-klippene - og altså ikke kun nøjes med tekst og fotos - så skal der købes abonnement for en måned ad gangen til 36 kr., tre måneder koster 85 kr. og et år fås for 299 kr.

- LR

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs