MediaWatch

M! satser på Facebook

Facebook er stigende grad blevet et væsentligt aspekt af M!-forretningen. Daglige opdateringer og konkurrencer øger tilslutningen, siger digitalredaktør Gürcan Bozdogan.

Som MediaWatch skrev forleden, har de fleste magasiner generelt få Facebook-fans. En undtagelse er dog Benjamins magasin M!

Tidligere på året havde gruppen omkring 20.000 fans, men i dag tæller gruppen over hele 70.000 fans.   Men hvordan konverterer man læserinteresse på Facebook til forretning? Det har M! endnu ingen recept på, men tror på, at kommunikationen på Facebook vil øge antallet, der køber magasinet.   ”Vi bruger det til at ’tease’ på bladet. Man køber et M!-blad på grund af det, der er på forsiden. Det er bait’en. Så lægger vi en video på vores hjemmeside, som vi linker på på Facebook. Og med den video kommer vi ud til 70.000 potentielle købere på en gang med det samme og på en gang – og det er jo genialt,” siger digitalredaktør Gürcan Bozdogan.   M! bruger gruppen til at tale med læseren. Men det skal gøres med måde, siger digitalredaktøren:   ”Vi må ikke stille for mange krav til brugeren på Facebook. Det skal være ja/nej-spørgsmål. Ikke’hvorfor synes du?’For det går stærkt på internettet.”    Tre ting lokker
Ifølge digitalredaktøren har tre ting gjort M!’s Facebook-indsats til en læserlokker: virale videoer, daglige nyhedsopdateringer og konkurrencer.   ”Det kan være noget simpelt som en DVD, hvis jeg har den liggende, så kan jeg jo spørge, ’hvem har lyst til den?’ Vupti, så er der lige pludselig 500, der har svaret i løbet af en halv time. Det er jo klart, når nogle skriver, så ser alle deres venner den kommentar, de har skrevet. Mange er deres venner er sikkert også fan af M! Og det har fungeret rigtig godt,” siger han.   Udenlandsk spam
Og måske endda lidt for godt. Indtil for et par uger siden nåede gruppen op på 100.000 medlemmer. En gennemgang af brugernes IP-adresser viste imidlertid, at der var andet end M!-læsere om bord.   ”Vi lukkede ned for alle udenlandske IP-adresser. Der har været en masse spam, og det har vi selvfølgelig været trætte af,” siger han og slutter:   ”Vi skal have et mødested for M!’s læsere, hvor de kan komme ind og møde hinanden, hvis det er det, de har lyst til. Der har simpelthen været for meget støj udefra med folk, der ikke rigtig bidragede med noget positivt, og det har vi været glade for. Vi har måske 30.000 færre, men det er også folk, der læser M!”

 

Mere fra MediaWatch

Organisationer: EU-afgørelse baner vej for digital nulmoms på magasiner

EU's ministerråd har godkendt en ændring af et momsdirektiv, som giver EU's medlemslande større fleksibilitet i forhold til at indføre fx nulmoms. Ifølge Danske Medier, Grakom og Dansk Erhverv er det et grønt lys fra EU-side til at udvide digital nulmoms til digitale magasiner i Danmark.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs