Springer vil lave iTunes for netnyheder

Mediehusene bør gå sammen om en iTunes-lignende løsning for at indføre brugerbetaling på nettet, mener tyske Springer.

Mediehusene skal kigge på Apples iTunes for at få brugerbetaling for netnyheder. Det mener den tyske mediegigant Axel Springer.

I et interview til New York Times siger Springers talsmand, Mr. Keese, at mediehuse bør gå sammen om at skabe en fælles "one-click" markedsplads for avisindhold på nettet - i stedet for at bygge egne betalingsmure op om hver enkelt netavis.

Modellen skal samtidig bygge på et copyright-system ala det, man kender fra musikindustrien, så virksomheder, der benytter indholdet i deres forretning, skal betale licens for brugsretten - på samme måde som som restauranter og frisører i dag betaler afgift til Koda for at spille musik for kunderne.

Copyrigt-modellen skal administreres af en Koda-lignende organisation, der fordeler pengene til ophavsrettighedshavere.

Forslaget har ifølge Mr. Keese fået bred støtte fra de tyske mediehuse, hvor der er enighed om, at der er behov for en løsning på tværs i branchen for at sikre en brugbar digital forretningsmodel baseret på brugerbetaling fremover.

I USA har en række store magasinhuse også kig på iTunes-modellen for at få online forretningen på rette kommercielle kurs. 

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også





Jyllands-Posten med domicil i Aarhus er blandt medierne, der nu er ude i anden runde af besparelser på ét år. | Photo: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

Briefing: Ugen i mediebranchen

For abonnenter