MediaWatch

Utilfredsheden stiger hos Amazon-kunder

Tilfredsheden med Amazon daler ifølge en ny undersøgelse blandt selskabets kunder, skriver Wall Street Journal.

I en ny undersøgelse falder kundetilfredsheden hos Amazon, skriver Wall Street Journal. | Foto: Ina Fassbender

I næsten tre årtier har Amazon været defineret af sine tilfredse kunder. Nylige oplysninger tyder dog på, at forbrugernes begejstring for landets største online forhandler er faldet.

Det skriver Wall Street Journal.

Antallet af Amazon-kunder, der sagde, at de var ”ekstremt” eller ”meget tilfredse” med virksomheden i en nylig undersøgelse fra investeringsselskabet Evercore ISI, er faldet og målte til 79 pct. i 2022. Tallet nåede et lavpunkt på 65 pct. i 2020 under pandemien, men er stadig nede fra et højdepunkt på 88 pct. for næsten et årti siden.

Sidste år faldt kundetilfredsheden hos Amazon til et rekordlavt niveau på American Customer Satisfaction Index, som måler kundetilfredsheden hos mere end 400 af de største virksomheder i USA. Næsten en tredjedel af mere end 1.000 amerikanske Amazon-kunder, der tidligere på året blev undersøgt af Konsulentfirmaet Brooks Bell, rapporterede desuden, at de regelmæssigt modtog produkter for sent eller fik en vare af lav kvalitet.

Virksomhedens udvidelse af sin pulje af sælgere og søgeannoncering ”kan have undermineret kvaliteten af Amazons markedsplads,” fremgår det i rapporten fra Evercore ISI, der blev offentliggjort sidste sommer. Nedturen i Amazons ratings kan desuden ses som et udtryk, at andre forhandlere har forbedret deres e-handelstjenester i de seneste år.

En talskvinde for Amazon fortæller, at kunderne stadig er meget tilfredse med deres oplevelse, og at virksomheden i de seneste år har arbejdet for at forbedre, hvordan kunder finder produkter på selskabets hjemmeside. Ændringer har omfattet introduktion af et produktsammenligningsværktøj og opdatering af dets app, så kunderne nemmere kan se de varer og programmer, der søges efter.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Flere historier om mediekoncerners sparerunder, Disneys søsætning af første nordiske produktion og opkøbet af it-medie har alle været med til at præge nyhedshimlen over Mediedanmark i denne uge. Få overblikket her.

Politiken-ledelse nedbringer antallet af fyringer

Fire af de varslede fyringer er nu erstattet med frivillige fratrædelser. Medarbejderne har ”en stærk forventning” om, at de videre forhandlinger vil føre til, at antallet af fyringer ender på nul.

Jyllands-Posten indleder forhandlinger om frivillige fratrædelser

Medarbejderne er vendt tilbage til arbejdet, fordi de oplever, at ledelsen nu åbner for forhandlinger om vilkårene for afskedigelser af seks redaktionelle medarbejdere. Der er indledt individuelle forhandlinger om frivillige fratrædelser, fortæller ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Poul Madsen trækker sig fra Den Uafhængige

Små tre måneder efter at være tiltrådt som arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Den Uafhængige er Poul Madsen stoppet i begge roller. Han fortsætter dog som mediets ”gode ven”.

Jysk Fynske-ledelse genovervejer alle udviklingsprojekter

Mediekoncernens omkostninger stiger med tocifret millionbeløb i 2023, mens indholdssalget er udfordret af inflation og stramme budgetter. Derfor skal alle udviklingsprojekter genevalueres – herunder lokalsatsningen med 24 digitale betalingsmedier, som adm. direktør ikke kan love at holde hånden under.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs